Flæskesteg, brun sovs, risalamande. I juletiden spiser vi større måltider end vanligt, der desuden indeholder mere fedt.
Flæskesteg, brun sovs, risalamande. I juletiden spiser vi større måltider end vanligt, der desuden indeholder mere fedt.
Selvom det for de fleste af os er forbundet med mæthed og hygge, er der nogle, der oplever smerte i forbindelse med sådanne spisevaner.
Når man indtager et større måltid, stimuleres galdeblæren – der befinder sig ved højre ribbenskant, på leverens underside – således at denne trækker sig sammen. Det er dette, der gør ondt hos folk med galdesten.
Et sted mellem 5-15 % har galdesten uden symptomer.
På 20 år vil omtrent en femtedel af dem opleve smerter, forbundet til deres galdesten.
Der er en overrepræsentation af kvinder og overvægtige blandt dem med galdesten.
Galdens rolle
I leveren dannes en lang række molekyler med forskellige funktioner.
Nogle i tarmen hvor de skal hjælpe fordøjelsen, mens andre igen er nedbrydningsprodukter og affaldsstoffer eksempelvis fra røde blodlegemer.
Nogle af stofferne har den funktion, at de hjælper til med at opløse madens fedt, på samme måde som sæbe hjælper til ved opvask.
Da deres funktion kun er nødvendig i forbindelse med fødeindtag, udskilles de ikke konstant til tarmen, men oplagres i galdeblæren, der udgør en del af leverens udskillelsessystem.
Når man indtager maden, stimuleres galdeblæren til at trække sig sammen, således at galden presses ud i tarmen. Galden er farvet sort af nedbrydningsprodukterne der også er i galden. Dette er med til at give afføringen sin farve.
Galden har således indhold med mange forskellige bestanddele. Sker der en forskydning i koncentrationerne, så der bliver mere eller mindre af et specifikt stof, kan dette udfældes i galdeblæren og danne en sten. Ofte er der tale om kolesterol-sten, men andre typer kan forekomme.
Når galdeblæren trækker sig sammen, kan man opleve smerten som en kraftig smerte i øvre højre side af maven: Et galdestensanfald.
Ofte sker dette efter et stort fedtholdigt måltid, hvor der er brug for galdens indholdsstoffer til at hjælpe fordøjelsen.
Behandling af galdesten
Galdesten kan give alt fra milde til svære smerter, men langt de fleste oplever ingen symptomer igennem hele livet. De smerter, man kan opleve i forbindelse med et almindeligt galdestensanfald, behandles med håndkøbssmertestillende medicin.
Særligt smertestillende af typen NSAID (fx ibuprofen) har en særledes god effekt. Dette er dog udelukkende symptombehandling.
Det er ikke let at behandle den konkrete galdesten.
Når først den er påvist med en ultralydsundersøgelse hos en læge, forsvinder den sjældent af sig selv.
Er der symptomer – så som ophobede smerteanfald – ved man dog, at der er risiko for at opleve komplikationer til sin galdesten: Hyppigst er der eksempelvis tale om betændelse af galdeblæren, de fraførende galdeveje eller gulsot.
Man ønsker derfor nogle gange at behandle galdesten kirurgisk. Der findes både en kikkertoperation og en åben operation, hvor man fjerner hele galdeblæren. Det er nødvendigt at huske på, at operation er forbundet med en lang række bivirkninger, så det er kun ved meget smertefulde og ophobede galdestensanfald, at man anbefaler operation, såfremt galdestenssygdommen ikke er kompliceret.
Som sagt er det primært store, fede måltider, der udløser galdestensanfald, så måske må man udvise mådehold i julen, hvis man bærer rundt på galdesten.
Det er svært at forhindre dannelsen af galdesten – men et skridt på vejen kan være vægttab, hvis man er overvægtig.
Hvis man oplever mange galdestensanfald over julen, kan det være, at det er tid til et nyt nytårsforsæt.
Redaktionen: Stud.med. Anders Emil Schack
Foto: istock
