Appetitløshed og madlede er et hyppigt symptom. Problemet er foruroligende for den nærmeste familie, idet sparsom fødeindtagelse konfronterer alle med, at patienten er døende.
Man dør jo, hvis man ikke spiser. De pårørende kan føle sig afviste, når den syge ikke spiser den mad de pårørende har lavet med kærlighed og omsorg. Det kan føre til, at de pårørende i bedste mening nøder patienten til at spise – og evt. med opkastning som resultat.
For patienter med god almen tilstand og høj livskvalitet samt forventet længere levetid, f.eks. ved tarmobstruktion og sultklager hos patienter med andre årsager til synkestop kan parenteral ernæring være en mulighed, men dog sjældent indiceret.
Heller ikke proteinberiget ernæringspræparat er sjældent nødvendigt. Det ændrer ikke den fremadskridende proces, og den katabole tilstand og giver ofte hurtigt en mæthedsfølelse og kvalme. Det kan jo fratage patienten muligheden for at deltage i familiens almindelige måltider, nyde synet og duften af mad samt at spise lystbetonet, også selv om det er meget småt.
Årsagerne til appetitløshed kan være
- Kvalme og opkastning
- Obstipation
- Almen svækkelse
- Dehydrering
- Smerter
- Oral candidiasis/tør mund
- Gastritis
- Medikamina
- Antineoplastisk behandling samt psykosociale faktorer.
Ikke farmakologisk behandling
Fjern ubehagelige lugte, en “lille en” før måltider, hyppige og små delikate måltider,
Mad, der er let at tygge, friske drikkevarer, spiserum adskilt fra soverum, selskab ved bordet, patienten med til at lave menu, oplysning til patient og pårørende om, at det ikke er manglende vilje hos patienten, der gør at vedkommende ikke spiser.
Farmakologisk behandling
Steroider, megastrolacetat (Megace). Stigende effekt op til 480 mg/døgn (1,2,3), nabilone (Nabilone) 1 mg x 1-3, optimal lindring af andre symptomer, som forstærker anoreksi, metyhylphenidat (Ritalin) 5-20 mg 1×3 stimulerer appetit, reducerer apati og opioidsedering.
