De Olympiske Lege 2021 med særlig vægt på sundhed og wellness.
De Olympiske Lege 2021 med særlig vægt på sundhed og wellness.
På banen ser olympiske atleter ud til at være overmenneskelige – stærkere, hurtigere og med super helbred. Men uden for banen er virkeligheden ikke så enkel.
Mange af verdens elitesportsudøvere beskæftiger sig med de samme sundhedsproblemer som resten af os – fra depression og angst, til spiseforstyrrelser og stofmisbrug, til kroniske tilstande og smitsomme sygdomme.
OL- konkurrence kan endda øge risikoen for nogle af disse problemer, hvor intenst psykologisk pres og udfordrende fysiske krav kan lægge enorme pres på sind og organer af disse bemærkelsesværdige konkurrenter mener eksperter.
Nu, med De Olympiske Lege i Tokyo har, covid-19 infektion sluttet sig til den lange liste over potentielle sundhedsrisici for verdens bedste atleter.
At være en olympisk atlet betyder helt sikkert, at man generelt har en usædvanlig sund krop og der er sandsynligvis en tendens til at helbred og velvære overgår den gennemsnitlige person der ikke dyrker topidræt,” siger Leana Wen, MD, folkesundhedspolitisk professor ved George Washington University.
“Når det er sagt, kan man stadig meget vel være i fare for smitsomme sygdomme, for kræft og, vigtigere, for psykiske problemer også. Der er mange sygdomme, der kan påvirke alle.” men mange atleter står også over for unikke udfordringer.
“Stress ved at konkurrere på højeste niveau kan lægge et enormt pres på kroppen, men restriktioner og manglende støtte til mental trivsel er også sundhedsrisikofaktorer”, siger hun.
Atleter, der har åbnet op
Listen over atleter, der har offentliggjort deres sundhedsudfordringer, er lang og voksende. Tag guldmedaljevinder Michael Phelps, den mest dekorerede olympiske atlet i historien, for eksempel.
Den professionelle svømmer afslørede for nylig sine mentale sundhedsudfordringer i HBO-dokumentaren The Weight of Gold. Han siger, at han havde selvmordstanker selv på toppen af sin svømmekarriere og kalder depression og selvmord blandt olympiske atleter en “epidemi.”
Bare uger før sin olympiske debut i Tokyo i denne måned, udtalte den japanske tennismester Naomi Osaka i et bevægende interview til Time Magazine om sin sociale angst, med titlen,
“Det er OK. Ikke at være okay”. Hun skriver: “Det er blevet klart for mig, at bogstaveligt talt alle enten lider af problemer i forbindelse med deres mentale sundhed eller kender nogen, der gør.”
Ligeledes har den amerikanske maratonløber Molly Seidel været ærlig om sin spiseforstyrrelse, og for nylig fortalt at i stedet for at konkurrere i de olympiske lege i sommeren 2016 hvor hun skulle underskrive en pro-kontrakt, indgik i et behandlingsprogram for en spiseforstyrrelse. Så forfærdeligt var det blevet for hende. Den amerikanske svømmer Dara Torres, der vandt 12 olympiske medaljer over en 25-årig karriere, og canadiske dykker François Imbeau-Dulac har erkendt at stå over for lignende problemer.
Mentale sundhedskampe er ikke de eneste udfordringer olympiske atleter konfronteres med
Amerikanske sprinter Gabrielle (Gabby) Thomas – som medierne har døbt verdens hurtigste epidemiolog, fordi hun arbejder hen imod en kandidatgrad i epidemiologi – kvalificerede sig til OL i Tokyo en måned efter læger havde fundet en godartet levertumor.
Tennisstjernen Venus Williams blev diagnosticeret med Sjögrens syndrom, en autoimmun sygdom, men det forhindrede hende ikke i at konkurrere ved OL i Rio de Janeiro i 2016.
Som professionel atlet spillede Shannon Box fodbold med ledsmerter og muskelømhed forårsaget af den inflammatoriske sygdom lupus. Hun hjalp det amerikanske kvindefodboldhold med at vinde OL-medaljer i 2004, 2008 og 2012. I dag arbejder hun for Lupus Foundation of America for at øge bevidstheden om tilstanden.
Disse eliteatleter er kun et lille udsnit af elite sportsfolk, der har vendt deres sundhedsudfordringer i inspirerende offentlige oplysningskampagner, i fodsporene på højt profilerede konkurrenter som Lance Armstrong (testikelkræft), Greg Louganis (HIV), og Peggy Fleming (brystkræft).
Hvad der er så overbevisende om deres historier er, at de synes så usandsynlige. Men de understreger også, at ingen er immune over for akutte og kroniske psykiske og fysiske lidelser.
“Når de deler deres historier om tidlig diagnose og behandling, kan det motivere andre til at blive screenet og potentielt redde deres liv,” siger Leana Wen, som også er praktiserende akutlæge. “Så mange mennesker ser op til atleter og specielt atleter, der er åbne om deres egen sundhedsudfordringer, kan virkelig potentielt redde og ændre andres liv.
Hvad kan olympiade lære os om sundhed?
Så hvad fortæller disse erfaringer os med hensyn til folkesundhedsoplysninger – hvad kan resten af os lære af de udfordringer, som de olympiske eliteatleter står over for?
For det første sætter de fokus på behovet for at holde øje med usædvanlige sundhedsmæssige tegn og symptomer på potentielt alvorlige fysiske og psykiske lidelser.
De sætter også fokus på vigtigheden af at få regelmæssige sundhedstjek, og træffe forebyggende foranstaltninger med at opretholde sunde vaner og livsstil, hvor vigtigheden af motion, god ernæring og en afbalanceret kost, tilstrækkelig søvn, ingen rygning og begrænset alkohol er vigtig.
“Mental sundhed er en forudsætning for fysisk sundhed,” siger Annie Sparrow. “Vi stigmatiserer i samfundet mental sundhed. Vi ser ikke mental sundhed på samme måde, som vi ser fysisk sundhed,” siger hun. “Så når Naomi Osaka eller Michael Phelps eller andre taler om deres egne udfordringer med mental sundhed eller stofbrug eller noget andet – hjælper det virkelig med at afstigmatisere, fjerne frygt og skam og opfordre andre til også at søge behandling.”
En anden olympisk udfordring: COVID-19
Men ingen – ikke engang den stærkeste olympiske atlet – er immun over for COVID-19. Både Wen og Sparrow er dybt bekymrede over COVID-19-risici under legene – ikke kun til 11.000 olympiske konkurrenter fra mere end 206 lande, men også de omkring 4.000 supportmedarbejdere, der samles i Tokyo.
At øge bekymringer og bevidsthed
Den japanske tennisspiller Naomi Osaka bemærker i sin Time Magazine artikel, beslutningen om at gå offentligt med sådan en personlig historie var ikke let. Men hun siger, at det er vigtigt at få budskabet ud, fordi sundhedsproblemer kan ramme alle, herunder verdens bedste atleter.
“Jeg føler mig utilpas ved at være talsmand eller ansigt på mental sundhed, da det stadig er så nyt for mig, og jeg har ikke alle svarene,” siger hun. “Jeg håber, at folk kan forholde sig og forstå, at det er OK ikke at være OK, og det er OK at tale om det. Der er mennesker, der kan hjælpe, og der er normalt lys for enden af enhver tunnel.
Kilde:WebMD Sundhedsnyheder
