Antibiotika har på flere måder ændret verden. Før i tiden døde mange mennesker af lungebetændelse og sårinfektioner, som i dag kan behandles med antibiotika. Men på verdensplan er der et stort overforbrug. Konsekvensen er, at der udvikles bakterier, som er resistente over for antibiotika.
Antibiotika er en samlet betegnelse for midler, der virker mod infektioner forårsaget af bakterier
Blandt de vigtigste af de medicinske milepæle er opdagelsen af antibiotika.
Antibiotikaens fader er den ukrainskfødte biokemiker, Selman A. Waksman (1888 -1973), russisk-amerikansk biokemiker, professor ved Rutgers University, New Jersey fra 1940-50.
Waksman fik 1952 tildelt nobelprisen i fysiologi/medicin for at have isoleret streptomycin og påvist stoffets virkning som lægemiddel ved tuberkulose.
Antibiotika er lægemidler, der hæmmer eller dræber mikroorganismer.
Stofferne dannes naturligt i bakterier, svampe eller planter og udvindes herfra ved renfremstilling og koncentrering, som fx penicillin. I modsætning hertil fremstilles kemoterapeutika, fx stoffet sulfonamid, ved en kemisk synteseproces.
I dag syntetiseres mange antibiotika i laboratoriet, og til daglig bruges ordene antibiotika og kemoterapeutika i flæng.
Antibiotika bruges til behandling af bakterieinfektioner hos mennesker, men der findes lignende stoffer med virkning mod virus (fx aciclovir mod forkølelsessår), svampe (fx ketoconazol mod gærsvampeinfektioner), parasitter (fx klorokin mod malaria) og mod menneskets egne celler (fx bleomycin til kræft).
Antibiotika har på flere måder ændret verden
Før i tiden døde mange mennesker af lungebetændelse og sårinfektioner, som i dag kan behandles med antibiotika. Men på verdensplan er der et stort overforbrug. Konsekvensen er, at der udvikles bakterier, som er resistente (modstandsdygtige) over for antibiotika.
Læs historien om: Kampen mod resistente bakterier i Medicinens historie
Waksman fik som nævnt ovenfor tildelt nobelprisen i fysiologi/medicin 1952 for at have isoleret streptomycin og påvist stoffets virkning som lægemiddel ved tuberkulose.
Tuberkulose, også kaldet TB (fork. for tubercle bacillus), er den mest almindelige dødelige infektionssygdom i verden i dag. Den forårsages af en mykobakterie, normalt Mycobacterium tuberculosis, men andre af det såkaldte tuberkulosekompleks kan også give tuberkulose.
Læs historien om: Tuberkulose i Medicinens historie
Smitten sker ved dråbeinfektion, idet bakterierne indåndes i mikroskopiske vanddråber, der kommer fra en anden person med lungetuberkulose. Ved hoste, tale og nysen spredes de små dråber i luften.
Tuberkulose angriber som oftest lungerne. Infektionen kan dog ramme centralnervesystemet ved at sprede sig med blodet.
Forskerne mener, at tuberkulosen bevægede sig som en zoonose fra drøvtyggere til mennesker i egyptisk bondestenalder. Spor af tuberkulose er fundet i skeletter fra Nubien og Egypten fra ca 3000 f.Kr. Tuberkulose var kommet til Danmark ca 500 f.Kr.
I 2008 var der ifølge WHO 9,3 millioner nye tuberkulose tilfælde og ca. 1,3 millioner dødsfald i verden. 85% af alle tilfælde og alle dødsfald forekom i Afrika, Asien og Stillehavsregionen.
WHO har siden 1994 betegnet tuberkulose som en ”verdensomspændende katastrofe”.
I 2017 fik 330 personer i Danmark konstateret tuberkulose (TB)
Heraf var 66% indvandrere. Der er kun registreret ganske beskeden smitte mellem indvandrere og etniske danskere.
Waksman og hans kollega Woodruff fandt ud af at actinomycin kan adskilles med petroleumsether i to bestanddele, en orange-røde farve actinomycin A og en farveløs actinomycin B.
Han identificerede mere end 20 nye naturlige hæmmende stoffer, herunder streptomycin og neomycin, og foreslog nu standard udtrykket “antibiotika” for denne klasse af naturlige vækst-hæmmere.
