På verdensplan dør ca. 1,5 millioner mennesker hvert år af tuberkulose og omkring en tredjedel af Jordens befolkning bærer på den frygtede sygdom. Bakterien ligger typisk i dvale i lungerne. Dér gemmer den sig indtil den smittedes immunsystem er i så ringe form, at den kan slå til.
På verdensplan dør ca. 1,5 millioner mennesker hvert år af tuberkulose
Tuberkulose, også kaldet TB (Tubercle bacillus), er den mest almindelige dødelige infektionssygdom i verden i dag, som det anslås, at ca. 1,5 milliard mennesker er smittet med. Hvert år bliver tæt på 10 millioner af disse syge med TB.
Tuberkulose forårsages af en mykobakterie, normalt mycobacterium tuberculosis, men andre af det såkaldte tuberkulosekompleks kan også give tuberkulose. Smitten sker ved dråbeinfektion.
Antibiotikaresistente varianter af bakterien gør det vanskeligt at behandle sygdommen.
I 1800-tallet var tuberkulose kendt som en sygdom, der blev forbundet med fattige i Europas storbyer. Den udbredte behandlingsform var langvarige sanatorieophold, som skulle sikre patienter fik frisk luft med sund levevis, men vigtigst af alt var isolation, hvor smittefarlige TB-syge kunne få ophold.
Kysthospitalet, ved Kalundborg, blev etableret som et tuberkulosehospital i 1875 og var ikke blot det første sanatorium i Danmark, men også det første i Skandinavien, senere i 1878 blev Øresundshospitalet indviet som karantænesygehus for Københavns Kommune. Hospitalet blev placeret væk fra den daværende bymæssige bebyggelse i landlige omgivelser ned mod Øresund. Hospitalet mistede dog adgangen til kysten med anlæggelsen af Kystbanen 1897
Tuberkulose er i dag sjælden i Danamark – men slet ikke udryddet som mange tror, men omkring år 1900 skyldtes hvert tredje dødsfald i Danmark i aldersgruppen 15-60 år tuberkulose. Det svarede til 5-6.000 dødsfald om året.
Den almindelige velstandsstigning medførte at, vi i Danmark havde verdens laveste TB-dødelighed i 1940. Efter anden verdenskrig øgedes atter TB tilfældene i de krigshærgede lande i Europa, men i dag er TB først og fremmest et sundhedsproblem i udviklingslandene.
Der bliver hvert år registreret ca. 300-400 tilfælde i Danmark – især blandt migranter. Af de registrerede tilfælde er 2/3 af patienterne født i lande hvor der er høj forekomst af tuberkulose. Jo større forekomst i deres hjemland, jo større risiko har de for at udvikle tuberkulose siden hen. Sygdommen kan således gemme sig sovende (latent) i kroppen og bryde ud mange år senere.
Du kan også læse om Lungetuberkulose i Lægens Leksikon
Bakterien ligger typisk i dvale i lungerne
Dér gemmer den sig indtil den smittedes immunsystem er i så ringe form, at den kan slå til. Typisk går sygdommen i udbrud fordi personen er underernæret, og så smitter man let sine medmennesker gennem hoste.
Det var den tyske læge og bakteriolog, Heinrich Hermann Robert Koch (1843 – 1910) der i 1882 opdagede den bakterielle årsag til tuberkulose, ligesom han også var den første til at finde årsagen til miltbrand (bacillus anthracis) i 1877, og kolera (vibrio cholera) i 1883.
I 1905 modtog Robert Koch nobelprisen i medicin.
Han grundlagde The Royal Prussian Institute for Infectious Diseases, som senere blev omdøbt til Robert Koch-instituttet (RKI), der i dag fungerer som den tyske stats organ for infektionssygdomme. RKI overvåger derfor løbende COVID-19 situationen i Tyskland, evaluerer al tilgængelig information, estimerer risikoen for befolkningen og giver anbefalinger til sundhedspersonale.
Danske forskere har nu fundet en effektiv vaccine
Tuberkulose er en modbydelig sygdom, som hvert år dræber millioner af mennesker.
Men nu har danske forskere fundet en vaccine mod den frygtede sygdom. Den har vist sig at være meget effektiv i forsøgsdyr – og lige nu bliver den testet på mennesker i Sydafrika og Tanzania. Man regner med, at dette kliniske studie afsluttes juli 2020.
”Det her er et virkelig godt værktøj, som kan hjælpe den næste generation af med tuberkulose,” siger professor og forskningschef ved Statens Serum Institut Peter Lawætz Andersen, der står i spidsen for opdagelsen.
”Vi håber, at vi kan få antallet af ny-smittede så langt ned, at det bliver økonomisk muligt for de fattige lande at behandle deres smittede med medicin. I dag er det uoverkommeligt, når 70 procent af en befolkning er smittet. Men det er noget andet, hvis vi får det tal ned på 5-10 procent.”
Omkring en tredjedel af Jordens befolkning bærer på den frygtede tuberkulose – men heldigvis i en dvaletilstand. Tuberkulosebakterien går nemlig kun i farligt udbrud hos hver tiende smittede.
Så længe tuberkulosen bliver forhindret i at gå i udbrud, smitter den ikke – og man mærker ikke, at man har den.
Andre forskere har tidligere opfundet vacciner mod tuberkulose. Men de har ifølge Peter Lawætz Andersen ikke været særligt effektive.
For 15 år siden begyndte forskere at undersøge, hvordan tuberkulosebakterien opfører sig i smittede mus. Det blev til vaccinen H1.
Før forskerne kunne finde H56 vaccinen, måtte de gå igennem en lang forskningsproces:
Først ved H56 var der for alvor gevinst
H56 blev først testet på mus, siden på marsvin, og til sidst på aber.
Når tuberkulose går i udbrud, sker det ofte i lungerne, hvor bakterien forårsager en alvorlig lungebetændelse.
Men bakterien kan også blive ført rundt i kroppen via blodet og inficere andre organer. De mest almindelige infektioner er hjernebetændelse eller infektion af lymfesystemet.
Det viste sig, ganske opsigtsvækkende – at vaccinen både beskyttede aberne før og efter, de blev smittet med tuberkulose. Vaccinen kunne simpelthen holde tuberkulose-bakterien i skak hos aber, der allerede havde den i kroppen.
De meget positive resultater høster stor anerkendelse hos Peter Lawætz Andersens kollega, professor Jens Lundgren. Han er ekspert i virussygdomme og forsker blandt andet i HIV-vacciner ved Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi, Københavns Universitet og ved Rigshospitalets epidemiklinik.
”Resultaterne viser Peter Lawætz Andersens enorme forskerpotentiale. Han har søgt efter en tuberkulose-vaccine i mange år. Nu viser det sig så, at han kan booste klinisk betydende beskyttende immunitet i aber. Som udenforstående må jeg sige, at det virkelig er en flot udvikling,” siger Jens Lundgren.
På nuværende tidspunkt er BCG-vaccinen den eneste vaccine til rådighed mod TB. BCG er effektiv mod svær TB-sygdom hos børn og har været anvendt til spædbørn i næsten 90 år, men BCG kontrollerer ikke lungebetændelse hos voksne. BCG hjælper heller ikke med at beskytte de 2-3 milliarder personer, der allerede er smittet med TB.
Således har BCG haft begrænset indflydelse på den globale TB-epidemi, og en ny vaccine-strategi er derfor stærkt nødvendig.
Selvom man er vaccineret, kan man altså fortsat blive smittet med tuberkulose. Men vaccinen forhindrer, at bakterien skifter form og udvikler sig til sin sygdomsfremkaldende version. Samtidig undgår man, at bakterien smitter andre. Det gør den nemlig kun, når sygdommen er i udbrud.
Har man fået konstateret tuberkulose foregår behandlingen med antibiotika.
Behandlingen foregår i to dele, som i alt varer 6 måneder:
1. Først fire slags anitiotika i to måneder
2. Bagefter to slags antibiotika i fire måneder.
Alle familiemedlemmer bliver undersøgt med røntgenundersøgelse af lungerne.
Læs historien om: Antibiotika i Medicinens historie.
Seneste nyt – strøm afslører om patient har tuberkulose
Lille plastic chip opfundet af den danske kemiingeniør Thomas Steen Hansen kan diagnosticere tuberkulose.
Når læger i dag skal undersøge om patienter er smittet med tuberkulose, har de brug for avanceret laboratorieudstyr. Men om få år vil diagnosen kunne blive stillet med en lille plastikchip, og på sigt også anvendes på en række andre sygdomme såsom malaria eller HIV.
Forskere på Hvidovre Hospital har opdaget, at når immunsystemet er smittet med tuberkulose og alarmerer kroppens beredskab mod de farlige bakterier, udsender det signalstoffet IP-10. Netop det signalstof er plastikchippen designet til at opdage.
Stort behov for chippen i ulande
Plastikchippen forventes at blive meget billig, og den vil derfor især blive nyttig i udviklingslande, hvor tuberkulose er meget udbredt. Det skyldes blandt andet, at der ikke er råd til avancerede laboratorier, og derfor testes der med gammeldags og upræcise metoder, der ofte giver falske resultater.
Problemet med tuberkulose er, at behandlingen er meget dyr og langvarig. Derfor vil nødhjælpsorganisationerne gerne målrette behandlingen mod dem, der har tuberkulose, og ikke alle mulige andre.
De hårdest ramte lande er Indien, landene syd for Sahara, Rusland og Østeuropa. Antallet af smittede med tuberkulose falder langsomt, men antallet af mennesker med multiresistent tuberkulose stiger.
Kilde:
Robert Koch Institut
Statens Serum Institut
