Træthed er det hyppigste symptom med svækkelse og koncentrationsbesvær samt tab af energi, og er subjektivt afhængigt af det enkelte menneskes opfattelse og livssituation.
Årsager – kan ud over grundsygdommen være:
- Depression,søvnløshed, angst
- Smerter
- Medikamenter
- Infektion
- Feber
- Anæmi
- Dehydrering
- Hyperkalcæmi og andre elektrolytforskydninger
- Anoreksi og kakeksi
Behandling
Tilrettelæggelse af døgnrytmen, ro og hvile uden forstyrrelser, f.eks. for lange og hyppige besøg af familie og andre. Diætetisk vejledning. Ved anæmi blodtransfusion.
Tilbud om afledning og afslapning evt. ved musik.
God information til patient og pårørende om årsager til træthed.
Kortikosteroider (25-50 mg dagligt). Psykostimulantia Ritalin® Methylphenidat 10-20 mg x 1-2) særligt ved opioidinduceret sedation. Gives ikke om aftenen pga risiko for forstyrret nattesøvn.
Sovemidler ved forstyrret døgnrytme.
Anxiolytika og antidepressiva ved angst, forstyrret døgnrytme og depression.
Iltbehandling ved respirationsinsufficiens. Hyperkalkæmi behandles med stort væskeindtag, evt. med bifosfonater i.v. (indlæggelse).