Sclerose er en kronisk demyeliniserende sygdom ofte karakteriseret ved angreb (attak), som kan afficere det centrale nervesystem.
Der skelnes mellem 4 former:
- Attakvis
– hel eller delvis remission (60-80% starter med denne form) - Primær progressiv
– gradvist forværring (10-20% og oftest hos patienter med senere debut)
- Sekundær progressiv
– gradvis forværring efter forløb med attakker i 5-15 år - Benign
– fuldt funktionsniveau med let-moderat handicap efter 15 år
Årsag
Ukendt, nogen geografisk men ingen væsentlig arvelig afhængighed
Symptomer
Sædvanligvis debut hos yngre voksen med attak; defineret som fokale neurologiske udfald, der varer over 24 timer og er forudgået af mindst 4 uger uden gener.
Attak-symptomerne udvikles oftest gradvist over dage.
Startsymptomer er almindeligvis føleforstyrrelser, kraftnedsættelse i ekstremiteter eller opticusneuritis, hyppig vandladning og impotens.
Senere symptomer er typisk træthed, spastiske lammelser, nedsat syn, øjenmuskel-lammelser, inkontinens, svimmelhed, ataksi, smertefulde føleforstyrrelser og kognitive gener.
Diagnostik
Ved mistanke henvises til neurolog, der oftest vil få udført spinalvæskeundersøgelse, MR- skanning og neurofysiologiske undersøgelser.
Differentialdiagnoser
Afhængig af symptomer og evt. fund ved parakliniske undersøgelser: Nervøsitet, cerebralt infarkt, tumor cerebralt eller medullært, diskusprolaps.
Behandling:
Akut attak
Højdosis steroid vis neurologisk afdeling
Stabiliserende
Immunmodulerende eller immunsupprimerende behandling hyppigst Inteferon-betainjektioner
Symptomatisk
Fysioterapi, dropfodsskinne, spasticitetsbehandling (peroralt, lokale botolinum toksininjektioner, baklofenpumpe), smertebehandling (med visse antiepileptika og tricykliske antidepressiva), behandling af spastisk blære og impotens.
Patientinformation: Fakta om sclerose
