Tremor er ufrivillige, rytmiske rystende bevægelser i en eller flere legemsdele.
Årsag
Tremor (også kaldet rystesyge) varierer meget – arvelig ved essentiel/ familiær tremor, fysiologisk, benign senil, led i anden neurologisk lidelse (Parkinsons sygdom eller dystoni) eller anden somatisk lidelse (thyreotoxicose, cerebellare sygomme, leversvigt) eller forgiftning/bivirkning (medicinudløst, alkoholisk, abstinens).
Klassifikation:
-
efter årsag (hvis muligt)
-
efter lokalisation (tremor manuum og tremor capitis langt hyppigt)
-
efter amplitude (eks. grov ved Parkinson sygdom og fin ved thyreotoxicose)
-
efter frekvens (eks langsom ved senil tremor og hurtig ved fysiologisk tremor)
-
efter optræden: hviletremor (eks. ved Parkinsons sygdom), intentionstremor (eks. essentiel tremor), terminal tremor (lige før målet nås, eks. cerebellar tremor), statisk tremor (ved strakt arm-test, eks. fysiologisk), uregelmæssig tremor (eks. dyston tremor), ortostatisk tremor (i ben i stående stilling)
Tremor capitis kan endvidere efter bevægelserne inddelels i ”Ja-ja-” og ”Nej-nej-tremor”.
Parkinson tremor kaldes ofte ”pilletrillertremor” pga. de langsomme, grove bevægelser i hånd, der holdes i pyramidestilling i hvile.
Essentiel tremor er typisk særdeles alkoholresponsiv.
Behandling
Afhængig af årsag og gener forsøges oftest primært betablokker (propranolol) i stigende doser fra 40mg/dgl til 320mg/dgl afhængig af virkning og bivirkninger.
Andre behandlinger kan initieres på specialistniveau.
