Hjernesvulster hos voksne [Tumor cerebri]

Hjernesvulster hos voksne [Tumor cerebri]

Hjernesvulster hos voksne viser sig som intrakranielle neoplasier, der udgår fra hjernen, hyppigst dennes støttevæv (primære) eller metastaser fra anden cancer (sekundære).

Svulster i lunge, bryst samt malignt melanom metastaserer hyppigst til hjernen. 

Symptomer

Afhænger af størrelse og lokalisation. Der er dels fokale symptomer som lammelser eller nyopstået epilepsi, og dels tryksymptomer omfattende hovedpine, som er nyopstået og værst om morgenen, opkastning og faldende bevidsthedsniveau.

Hjernetumor skal mistænkes ved nyopstået epilepsi hos en voksen person, neurologiske udfald der progredierer over dage til uger samt tiltagende nyopstået hovedpine. 

Diagnostik

Kræft i hjernen er nu omfattet af kræftplanen og patienten skal således ses ambulant eller ved akut indlæggelse inden for 24 timer efter at e.l. har henvist patienten og informeret denne om at vedkommende henvises på mistanke om kræft i hjernen.

Primær udredning er CT med kontrast, som eventuelt suppleres med MR-skanning; billeddiagnostik skal gennemføres indenfor 24 timer.

Ved påvisning af tumor, skal patienten neurokirurgisk vurderes inden for 4 døgn. 

Differentialdiagnose

Anden rumopfyldende proces i hjernen. 

Behandling

Ødem behandles med tbl prednisolon 100 mg x 1.

I øvrigt kirurgi, strålebehandling, og kemoterapi. 

 

 

 

 

 

 

Seneste artikler

Øvrige artikler i kapitel