Regnbuehindebetændelse (iritis) er en autoimmun lidelse hvor enten regnbuehinden eller regnbuehinden og strålelegemet (corpus cilliare) er involveret.
Autoimmun lidelse skyldes en uhensigtsmæssig ændring i kroppens immunforsvar, som fejlagtigt reagerer med en betændelsesreaktion imod kroppens eget væv – for eksempel i øjne.
Regnbuehindebetændelse kategoriseres ud fra placeringen af aktivitet af betændelsesrektion i øjet:
- Forreste del af øjet (irit, uvea+glaslegeme).
- Bagerste del af øjet (uveitis), hvor nethinden er involveret.
- Lysskyhed.
- Rødt øje med ciliær injektion.
- Tåreflod uden pus.
- Lille eller kantet pupil, der reagerer svagt eller trægt for lys.
Symptomer på betændelse i årehinden (bagerste)
- Nedsat syn.
- Ofte sorte pletter i synsfeltet.
Ciliær rødme ved iritis
Tilstanden giver som regel symptomer inden for timer til døgn og er som regel fremadskridende.
Ved øjenmikroskop kan øjenlægen se celler og proteiner som uklarheder i den normalt helt klare øjenvæske.
Behandling
Behandlingen består i at få betændelsesrektionen under kontrol med oftest lokal behandling med binyrebarkhormonholdige præparater.
Pupiludvidende dråber gives hyppigt dels for en smertelindring der opnås når cilliære spasmer ophæves ved at afslappe irissfinkteren, men også for at forebygge evt. sammenvoksninger mellem pupillen og linseforfladen (synerchier).
Opstår disse sammen-klistninger, vil pupillen blive kantet og muligvis vil nattesynet påvirkes, når man har behov for en større pupil for at se i mørke.
Synerchibundet pupil ved iritis
Tilstanden kan være gentagende pga. tilgrundliggende immunologiske reaktioner i kroppen, der udløser anfaldene.
Ved mistanke om regnbuehindebetændelse skal man tilses af en øjenlæge, som iværksætter en akut behandling.
