Brystkræft [Mammacancer] er en ondartet knude der opstår i brystet.
Brystet består af mange små kirtler, som er lejret i fedt og bindevæv. Brystkirtlerne består af kirtelceller, der kan producere mælk, og udførselsgange, som kan transportere mælken væk.
Typer af celleforandringer i brystet:
Duktalt carcinom in situ (DCIS) – celleforandringer i brystets mælkegange. DCIS er celleforandringer, der i nogle tilfælde – med tiden – kan udvikle sig til brystkræft. DCIS opdages som regel ved mammografi.
Lobulært carcinom in situ (LCIS) – celleforandringer i brystets kirtler. LCIS er nogle celler i brystets kirtler der er begyndt at blive unormale. Det er ikke kræft, men kaldes celleforandringer, og man har en øget risiko for at få brystkræft.
Ved carcinoma in situ (CIS) respekterer cancercellerne stadig basalmembranen.
Symptomer på brystkræft
| Begrundet mistanke |
|
Brystkræft (Mammacancer) dækker over maligne tumorer, som opstår i epitelet i mamma. Ved carcinoma in situ (CIS) respekterer cancercellerne stadig basalmembranen, hvorimod denne ved invasiv cancer er gennemvokset, med heraf følgende mulighed for disseminering.
Årsag
Brystkræft er den hyppigste kræftform hos kvinder med næsten 4.600 nye tilfælde årligt i Danmark. Tilstanden er sjælden hos mænd og i så fald som regel med genetisk disposition (BrCa-generne). I <10% af tilfældene kan der påvises en disponerende genmutation i BRCA 1 genet (80%) eller BRCA 2 genet (20%).
Årsagen er dog oftest ukendt, men en række faktorer øger risikoen for at udvikle brystkræft: arvelighed, kvindelige kønshormoner, alkohol og overvægt.
Behandling
Mange faktorer afgør, hvilken behandling der er bedst til den enkelte patient, og behandlingen tager udgangspunkt i patientens alder, knudens type, størrelse, placering, spredning og hormonfølsomhed, men den primære behandling er kirurgisk resektion.
Sygdommen stadieinddeles (TNM-systemet) for at vurdere, hvilken behandling der vil have den bedste effekt.
TNM-systemet fra (UICC) International Cancer Control kategoriserer:
T beskriver, hvor dybt knuden (tumor) er vokset
N beskriver graden af spredning til lymfeknuder (nodes)
M beskriver, om der er spredning ud i kroppen (metastaser)
Behandlingen af brystkræft vil ofte bestå af: operation + medicinsk behandling + stråleterapi i nævnte rækkefølge.
Afhængigt af hvorvidt der er foretaget brystbevarende operation (tumorektomi) fjernelse af hele brysteteller (mastektomi), om der er fundet makrometastaser, primærtumors størrelse samt patientens alder gives forskellige former for forebyggende stråleterapi mht. strålefeltets udbredning, behandlingens fraktionering og dosis.
Den medicinske behandling afhænger af patientens hormonreceptorstatus og HER-2 status. Yngre kvinder behandles ofte med en kombination af kemoterapi (fx med cyclophosphamid, epirubicin eller docetaxel (Taxotere®)) efterfulgt af behandling rettet mod østrogenreceptor- eller HER-2.
Til patienter med HER-2 positiv tumor (ca. 20 %) kan således anvendes trastuzumab (Herceptin®) og patienter med østrogenreceptor positiv tumor (ca. 65%) kan tilbydes tamoxifen eller en aromatasehæmmer, f.eks. letrosol (Femar®), exemestan (Aromasin®) eller anastrozol (Arimidex®).
Ældre kvinder med østrogenreceptor positiv tumor behandles ofte udelukkende med tamoxifen og aromatasehæmmer behandling. I tilfælde af recidiv – eller ved primært fjernmetastatisk sygdom – behandles med kemoterapi fx vinorelbine (Navelbin®) eller capecitabin (Xeloda®).
Prognose
Prognosen er relativt god, men stærkt afhængig af sygdommens stadium på diagnosetidspunktet, og afhænger af risikofaktorer. Prognosen forbedres til stadighed på grund af en intensiv og mere differentieret forebyggende onkologisk behandling.
Afhængigt af risikoprofil fokuseres der på 5 års total og recidivfri overlevelse som varierer fra 90% til 40%.
Læs mere: Kræftens Bekæmpelse www.cancer.dk eller Danish Breast Cooperative Group. www.dbcg.dk
For yderligere information se Sundhedsstyrelsen:
Pakkeforløbfor brystkræft – Pjece for patienter og pårørende
