Kæmpecellegranulom er en sjælden reaktiv, tumorlignende tilstand, som kan indeholde kæmpeceller.
Årsag
Reaktiv forandring forårsaget af lokalt irritament.
Symptomer
Lokaliseret hævelse på tandkødet eventuelt med ulceration. Ingen smerter, men af og til blødning.
Klinik
Forekommer udelukkende på tandkødet eller tandløs gumme, stilket så vel som bredbaset, farven er ofte rødlig/blålig og overfladen er glat eller puklet og kan være ulcereret.
Differentialdiagnoser
Pyogent granulom. Fibroblastisk granulom med ossifikation. Kaposis sarkom. Hæmangiom
Behandling
Kirurgisk ekscision helt til knogle, da tilstanden ellers har tilbøjelighed til at recidivere.