Mundhulekræft [Mundhulecancer]

Mundhulekræft [Mundhulecancer]

Mundhulecancer. Incidensen af mundhulekræft i Danmark er ca. 338 nye tilfælde årligt.

Størstedelen er planocellulære karcinomer. 95 % af karcinomerne opstår hos patienter over 40 år og den gennemsnitlige alder er omkring 60 år.

Over de sidste 10 år er der sket en fordobling af incidensen af tungekræft hos mænd. I samme periode er der sket tredobling i incidensen af øvrige cancere i mundhulen. 


Årsager

Tobak i alle former og alkohol synes at have en synergistisk effekt. Den nævnte stigning i incidensen tilskrives først og fremmest et øget alkohol- samt tobaksforgrug. Cancerrisikoen er dosis- og tidsafhængig.  

Symptomer

Smerter, svie og blødning. Ved fremskreden tungecancer kan tungen være fikseret med nedsat mobilitet, samt smerter der stråler ud til kæben og øret. Desuden kan der være prikkende og snurrende fornemmelse.

Små karcinomer kan være helt symptomfrie, og vil ofte være et tilfældigt fund ved rutineundersøgelse hos tandlægen. Hævede lymfeknuder på halsen kan også være et symptom, der får patienten til at gå til læge. 

Klinik

Slimhinden kan ses med rødlige, ikke indurerede forandringer og en glat eller nodulær overflade. Ved mere fremskredne tumorer kan man se en svulstagtig proces med en rødlig, småknudret og undertiden sådannende( ulcereret) overflade. Ved palpation føler man indurerede rande, ligesom man vil fornemme infiltrativ vækst.

Undertiden er en stor sårdannelse med en central nekrose af vævet det dominerende billede. Ved tungecancer kan tungen være fikseret. Prædilektionsstederne er tungen, mundbunden og processus alveolaris i underkæben.

Differentialdiagnoser

Spytkirteltumorer, Lymfome, Kaposis sarkom, Metastase 

Behandlingen

Mundhulekræft er omfattet af den nye 48- timers- garanti, og behandlingen heraf er blevet opprioriteret på landets øre-næse-hals- kirurgiske afdelinger. Diagnosen stilles på en biopsi. Kirurgi og strålebehandling udgør de etablerede behandlingsmodaliteter, evt. i kombination.

 

 

 

 

Seneste artikler

Øvrige artikler i kapitel