Rygers gane [leukokeratosis nicotina palati] er forandring i ganen, oftest forårsaget af tobak.
Symptomer
Hos mænd (rygere) over 45 år findes klinisk en slimhinde, der er sløret gråhvid med utallige, let eleverede ekskrescenser. De multiple røde prikker repræsenterer udførselsgangene fra de små accessoriske spytkirtler i ganen. Hele forhorningen af ganen kan blive så tyk, at slimhinden virker fissureret.
Differentialdiagnoser
Leukoplaki – Slimhindeforandringer
Behandling
Behandlingen er rygestop, og tandlægen vil rådgive om tobakkens skadelige virkning i mundhulen.
Tilstanden er ikke en præcancer.