Diagnostik og stadieinddeling af kræftsygdomme er efter indførelsen af pakkeforløbene med den initiale diagnostik af kræft blevet standardiseret og i nogen grad centraliseret over hele landet.
Diagnostik og stadieinddeling kræver samarbejde på tværs af mange lægefaglige specialer men samles og koordineres oftest i en eller to enheder i hver region, fx Infiltratenheder i lungemedicinsk regi ved udredning af lungekræft.
Til diagnostik af kræft ønskes en undersøgelse der er uden risiko for patienten, som giver et hurtigt svar uden at overse noget (høj sensitivitet) og uden fejlagtigt at diagnosticere en rask patient som værende syg (høj specificitet). Derudover skal undersøgelsen også gerne være let tilgængelig og billig.
Denne perfekte undersøgelse har vi endnu til gode, hvorfor det oftest er nødvendigt at kombinere to eller flere modaliteter før en mistanke om kræft kan endelig be- eller afkræftes.
Stadieinddeling af en evt. kræftsygdom vil ofte til en vis grad foregå parallelt med diagnostikken.
Antallet af billeddiagnostiske og invasive undersøgelser der anvendes i moderne kræftdiagnostik er stadigt voksende og en gennemgang af alle ligger uden for formålet med denne tekst.
