Læse- og skrivevanskeligheder [Dysleksi]

Læse- og skrivevanskeligheder [Dysleksi]

Læse- og skrivevanskeligheder (dysleksi) er en specifik indlæringsvanskelighed, som specielt giver problemer med at afkode enkeltord i skriftsproget.

Der findes en række former for læse- og skrivevanskeligheder og op mod 10-20% af befolkningen lider under én af disse. De som er hårdest ramt betegnes dyslektikere eller ordblinde og de udgør ca. 4%. Typisk er der 1-2 børn i hver klasse som lider af dysleksi. 

Dysleksi er en specifik indlæringsvanskelighed, som specielt giver problemer med at afkode enkeltord i skriftsproget. Der findes forskellige grader af dysleksi.

Svær dysleksi skal afhjælpes via pædagogisk psykologisk rådgivning i kommunen og der er ofte behov for massiv hjælp til eleven samt forældre. Nogle har støttepædagog/ lærer på i timerne i skolen – andre ender i specialklasser. 

Årsagen er endnu ikke afklaret, men dyslektikeren er normalt begavet og ordblindheden skyldes ikke udviklingsskader eller nedsatte/manglende sansefunktioner.

Dysleksi er arvelig.

Ordblindhed kommer til udtryk som afkodningsvanskeligheder på bogstav- og sproglydsniveau. Det vil sige at den ordblinde kan forveksle bogstaver, der ligner hinanden såsom b og d eller p og q.

Sproglydsproblemer kan gøre, at også bogstavgrupper i et ord byttes om eller ændres, idet den ordblinde forveksler de lyde, som bogstavgrupperne hver især er udtryk for. Et eksempel kunne være at ordet kulde blev læst som kunne.

Dyslektikeren har derfor store problemer med at læse de enkelte ord.

Udover læsevanskeligheder vil den ordblinde typisk have meget svært ved at lære at skrive og stave korrekt.

Andre kendetegn kan være, at personen har en svag hukommelse når det kommer til ord og desuden har en lidt langsom adgang til sit eget ordforråd.

Et ordforråd som i øvrigt kan være noget mindre end hos andre i samme aldersklasse.

Hos børn med læseproblemer bør man få testet barnets syn.

VIDEN OM Ordblindhed – Dysleksi –  Nationalt Videncenter for Læsning

 

 

 

Seneste artikler

Øvrige artikler i kapitel