Mundhuleinfektion [Herpes simplex. Herbes labialis]

Mundhuleinfektion [Herpes simplex. Herbes labialis]

Mundhuleinfektion med herpes simplex virus. 

 

Symptomer

90% af patienterne oplever sygdommen i en subklinisk form.

Hos de resterende kan der være feber, smerter og hævede lymfeknuder. På grund af manglende mad og væskeindtag oplever man især hos børn, at de er alment meget medtagede og flere hospitaliseres på grund af væskemangel.

Klinik

Infektionen forekommer i en primær, akut form og en sekundær form:

  • Primær, akut form, herpetisk gingivostomatitis.
  • Sekundær form, herpes labialis.

Den primære infektion forløber i langt de fleste tilfælde subklinisk, men hos 10-15 % som akut herpetisk gingivostomatitis, der hovedsageligt ses hos børn, om end det diskuteres, hvorvidt yngre voksne afficeres hyppigere end tidligere.

De kliniske manifestationer i mundslimhinden ses i form af tætsiddende, væskefyldte, gullige blærer (vesikler), der er ledsaget af ømhed/smerter, spisebesvær, almen utilpashed og evt. feber samt ømhed og hævelse af regionale lymfeknuder.

Vesiklerne udvikles over et par døgn, de er ofte grupperet i klaser, brister hurtigt og efterlader små ulcerationer, der konfluerer til større ulcerationer, som heler på 7-14 dage. Tandkødet (gingiva) er sædvanligvis involveret og fremstår med diffus rødme med eller uden blærerdannelse.


Differentialdiagnoser
: Aftøs stomatitis, Herpangina, Erythema multiforme 

Behandling

Diagnosen stilles på de kliniske tegn, og ved dyrkning af skrab fra visikler. Der kan også tages en blodprøve til påvisning af cirkulerende antistoffer.

Akut herpesinfektion er selvlimiterende, forløbet kan dog mildnes og afkortes med generel antiviral behandling.

Herpes labialis behandles traditionelt lokalt med aciclovir- eller peniciclovircreme. 

For yderligere information se: Forkølelsessår (Herpes labialis) i kapitlet Hud- og kønssygdomme 

 

 

 

Seneste artikler

Øvrige artikler i kapitel