Nyresvigt – kronisk [kronisk nyreinsufficiens og uræmi]

Nyresvigt – kronisk [kronisk nyreinsufficiens og uræmi]

Kronisk nyresvigt ses ved diabetes mellitus, hypertension, glomerulonefritis, adult polycyctisk nyresygdom og andre arvelige sygdomme, afløbsproblemer, pyelonefritis.

Cirka 1/5 har ukendt årsag, primært på grund af fremskreden nyresygdom på diagnosetidspunktet.

Kronisk nyreinsufficiens kan defineres som nyresvigt af mere end 3 måneders varighed. Den hyppigste manifestation af nyresvigt er proteinuri.

Man kan inddele nyresvigt i 5 stadier (Chronic Kidney Disease = CKD)
 

CKD 1:    GFR > 90 ml/min per 1,73 m2 og persisterende proteinuri
CKD 2:    GFR imellem 60-89 ml/min per 1,73 m2
CKD 3:    GFR imellem 30-59 ml/min per 1,73 m2
CKD 4:    GFR imellem 15-29 ml/min per 1,73 m2
CKD 5:    GFR < 15 ml/min eller i dialyse

Symptomer/diagnose

Forhøjede azotæmiparametre og ikke nefrotisk proteinuri giver oftest IKKE symptomer. Uræmiske symptomer opstår først når clearance er ≤ 15 ml/min og viser sig som træthed, madlede, vægttab, metalsmag, hudkløe, ødem, hypertension. Hos børn er de vigtigste symptomer, dårlig trivsel og manglende længdevækst. Anæmi uden oplagt forklaring og hypertension bør altid føre til kontrol af creatinin og carbamid.

Da stort set alle patienter behandles med dialyse ses i dag sjældent komplikationer som uræmisk perikarditis. Vigtigt at være opmærksom på at langt de fleste patienter ikke klager over uræmiske symptomer, fraset træthed og vægttab.

 

Behandling

Vigtigt at forebygge yderligere tab af nyrefunktion og sikre at reversible årsager er tilstrækkeligt behandlet. Herunder er blodtrykskontrol særdeles vigtig. Ved proteinuri er ACE-hæmmere og Angiotensin II blokkere først valg, og patienter med nedsat nyrefunktion er ofte overhydrerede (selv uden synlige ødemer), hvorfor tillæg af diuretikum. Thiazider kan anvendes i CKD gruppe 1, 2 og 3.

Alle patienter der tilhører CKD gruppe 3, 4 og 5 bør henvises til nefrologisk afdeling for at behandle komplikationer som renal anæmi, calcium-fosfatstofskiftet, acidose og sufficient ernæring.

Hos alle, dog specielt ældre mænd med prostatisme og proteinui < 0.5 gram/døgn skal man overveje om der foreligger obstruktion af urinvejene, således at patienterne primært bør urologisk udredes. 

Derudover skal patienter der tilhører CKD gruppe 4 informeres om dialyse og der skal tages stilling til mulighederne for transplantation inden eventuelt dialysebehov, samt udredning af potentielle donorer.

 

 
 
 

 

Seneste artikler

Øvrige artikler i kapitel