Parodontose [parodontitis marginalis] er en kronisk infektionssygdom, hvor en tandkødsbetændelse har bredt sig ned under tandkødsranden (parodontiet) og igangsat en nedbrydning af dette.
Læs om tandkødsbetændelse (gingivitis) i kapitel Tand – mund og kæbe
Der ses tab af kæbeknoglen (alveoleknoglen), samt nedvækst aftandkødslommen (pocheepitelet) på grund af destruktion af parodontiet (rodhinden). Der etableres derved patologiske fordybede tandkødslommer.
Årsager
Udviklingen af sygdommen skyldes tilstedeværelsen af patogene mikroorganismer (oftest gramnegative, anaerobe stavbakterier).
Der kan være stor variation, hvormed sygdommen forløber. Udviklingen af parodontose kan gå stærkt eller langsomt. Nogle personer tåler store bakteriebelægninger på tænderne, uden at der opstår fæstetab, mens andre udvikler fæstetab med minimal mængde af bakteriebelægninger på tænderne.
Faktorer, der øger risikoen for at udvikle paradentose
- Rygning
- Diabetes
- Stress/svækket immunforsvar
- Anoreksi
- Bulimi
- HIV/AIDS
- Arvelige faktorer
Symptomer
Patienterne vil opleve blødning og pusflod fra tandkødet og eventuelt abscesdannelse.Tænderne vil blive lange og eventuelt vandre. Der vil ofte være dårlig ånde på grund af store bakteriebelægningen (plak) og tandsten.
Klinik
Omkring tænderne vil man konstatere store mængder plak og tandsten. Dårlig ånde. Blødning og pusflod fra pochen, som ved måling er stærkt forøget. Tænderne vil være lange og løse og har ændret stilling. En røntgenundersøgelse kan afsløre svind af kæbeknoglen.
En særlig aggressiv marginal parodontose rammer mindre end 5% af befolkningen, og kan uhyre sjældent debutere omkring mælketænderne.
Hos 0,1-0,5 % af befolkningen opstår sygdommen omkring pubertetsalderen. Den mest almindelige aggressive sygdomsform debuterer dog i 20-40-års-alderen.
Behandling
Plakelimination og kontrol. Tandrodsrensning, samt instruktion og kontrol af patientens mundhygiejne.
I forbindelse med aggressiv parodontitis gives der generelt antibiotika i nogle uger og herefter evt. supplerende kirurgisk behandling. I sidstnævnte tilfælde er tændernes prognose dårlig.
