Mavesmerter, akutte [Akut abdomen. Abdominale smerter]

Mavesmerter, akutte [Akut abdomen. Abdominale smerter]

Akut opståede mavesmerter af varighed under 1 uge, og som ikke er forårsaget af eksterne traumer.
 

Ca 75.000 indlæggelser årligt.

 

Mavesmerter kan skyldes en række sygdomme.

De hyppigste er:

Differentialdiagnoser med en kort karakteristik af tilstanden:

Børnesygdomme:

Kvindesygdomme – Gynækologi:

  • Menstruationssmerter (dysmenoré): Menarche og menstruationsforstyrrelser kan give anledning til akutte lavtsiddende abdominalsmerter.
  • Ekstrauterin graviditet: Akut indsættende smerter med lokalisation lavt i abdomen, amenoré og hyppigt blødning per vaginam. Patienten kan være akut medtaget og med lavt blodtryk. Henvises akut til gynækologisk undersøgelse og ultralydsscanning.
  • Graviditets- og fødselssmerter: Se Graviditet   
  • Ovariecyste: Differentialdiagnose ved akutte lavtsiddende abdominalsmerter. Komplikationer med infektion, ruptur eller torkvering udløser symptomerne.  
  • Underlivsbetændelse (Salpingitis): Akutindsættende abdominalsmerter ledsaget af feber og vaginalt udflåd.

Hjerte-blodkar sygdomme:

  • Aortaaneurisme: Dissekerende eller bristet aortaaneurisme præsenterer sig klinisk med pludseligt indsættende kraftige smerter typisk opadtil i brystet ikke sjældent med udstråling til hals og skulder. Hvis der er tale om dissektion, er smerterne lokaliseret mere distalt med udstråling til lænderyggen. Lavt blodtryk, regulært shock og påvirket respiration kan være en del af sygdomsbilledet. Klinisk mistanke om tilstanden skal udløse akut henvisning til karkirurgisk afdeling. AMI er en vigtig differentialdiagnose.
  • Akut koronart syndrom (Myokardieinfarkt): Ofte abdominale smerter, især hos ældre.

Hud- og kønssygdomme:

  • Helvedesild (Herpes zoster): Debut med smerter/hyperalgesi (prodromfase almindeligvis af få dages varighed, i sjældne tilfælde op til 3 uger), herefter udvikles blære svarende til hudområdet, hvor det er karakteristisk at udbruddet respekterer dermatomerne (aktiv stadie). Mere end 20% udvikler postherpetiske smerter, som aftager over mdr. for langt de fleste.

Lunge- og luftvejrssygdomme:

  • Lungebetændelse (pneumoni): Akut indsættende med kuldegysninger, feber, tør hoste. Børn: ofte forudgået af luftvejsinfektion i nogle dage.

Mave- tarmsygdomme:

  • Blindtarmsbetændelse (appendicitis): Debuterer typisk med udbredte abdominalsmerter, manglende appetit og temperaturforhøjelse. Smerteintensiteten og lokalisation varier, men smerterne er sjældent turevise. Over timer lokaliseres smerterne i abdomens i h. fossa iliaca.
  • Udposninger på tyktarmen (diverticulitis): Typiske symptomer er lavtsiddende smerter i venstre side af abdomen ofte ledsaget af meteorisme, kvalme, vekslende afføringsmønster og urinvejsklager med dysuri.
  • Mavekatar (dyspepsi): Periodevis eller konstante smerter eller ubehag fra øvre abdomen.
  • Mavetarminfektion (gastroenteritis): Feber med kvalme, opkastning, diarré, og mere end tre daglige løse eller slimede afføringer, varighed.
  • Tarmslyng (ileus): Abdominalsmerter, ofte turevise, opkastninger, symptombilledet vil være forskelligt afhængigt af patogenesen.
  • Lyskebrok (inkarcereret hernie): Akut indsættende smerter svarende til herniet og -abdomen, kliniske tegn på ileus.
  • Inflammatoriske tarmsygdomme: Colitis ulcerosa og Crohns sygdom.
  • Mavesmerter hos ældre: Almindelig tilstand især hos patienter over 60 år.
  • Mb. Crohn: Abdominalsmerter, diaré, vægttab og feber. Se artikel ominflammatoriske tarmsygdomme i dette kapitel.
  • Mesenterialtrombose: Blokering af tarmens blodforsyning. Sjælden tilstand. Der optræder altid abdominalsmerter, ofte akut opstående, -feber, opkastning, gastrointestinal blødning. Senere peritoneal reaktion og præchokeret tilstand. Billedet mere akut ved ateriel end venøs okklusion.
  • Forstoppelse (obstipation): Abdominalsmerter af typen kolik, ses fortrinsvis hos børnog ældre.
  • Betændelse i bugspytkirtlen (pancreatitis): Karakteriseret ved moderate til kraftige smerter lokaliseret til øvre del af abdomen, ikke sjældent -med smerteudstråling til ryggen. Kvalme, opkastning, vægttab og diaré.
  • Perforeret mavesår (ulcus): Pludselige mavesmerter, først øverst i maven, men senere mere generalt lokaliseret.
  • Testikelvridning (torsio testis): Ved akut testistorsion vil symptomerne være voldsomme pludseligt indsættende smerter svarende til den ene side af krotalindholdet, typisk med smerteudstråling til ingven og abdomen. Der er hævelse af scrotum. Skal henvises akut mhp. operation.
  • Inflammatoriske tarmsygdomme (colitis ulcerosa): Det vigtigste symptom er blodig diare evt slimtilblanding, abdominalsmerter.
  • Mavesår (ulcus): Symptomerne er øvre dyspepsi, epigastrielle smerter, opkastning og evt blødning.

Leversygdomme:

  • Cholecystitis/cholangitis: Akut indsættende betændelse i galdeblæren, ledsaget af øvre konstante abdominalsmerter under højre kurvatur samtidig feber, evt. med svingninger, icterus.
  • Hepatitis: P-bilirubin skal typisk være forhøjet 2-3 gange (>45-50 mmol/L) før ikterus kan erkendes klinisk.

Nyre- og urinvejssygdomme:

  • Cystitis (blærebetændelse): Hyppig, svidende, imperiøs vandladning, med smerter over blæren. Blærebetændelse hos kvinder . Blærebetændelse hos mænd.
  • Bitestikelbetændelse (epididymitis): Forudgås ofte af dysuri, over dage tilkommer skrotale symptomer med smerter med udstråling langs funiklen til abdomen ledsaget af hævelse af skrotalindholdet.
  • Nyresten: Hyppigt forekommende tilstand. Hurtigt indsættende -intense smerter lokaliseret til flanken eller lavt i abdomen med udstråling mod ingven afhængig af stenlokalisation. Der kan optræde hæmaturi og dysuri.
  • Pyelonefritis: Kardinalsymptomerne er feber, dysuri og flankesmerter.
  • Urinretention: Kan udløse abdominalsmerter, ses typisk hos mænd med prostatahyperplasi.

 

 

 

 

  

Seneste artikler

Øvrige artikler i kapitel