Forstoppelse [Obstipation] hos børn

Forstoppelse [Obstipation] hos børn

Forstoppelse (obstipation) hos børn er karakteriseret ved sjælden og/eller smertefuld afføring 

Grænserne for den normale afføringshyppighed og konsistens er vide.

Afføringshyppighed afhænger af alder:  

  • ammede spædbørn: afføring fra 6 gange dagligt til 1 gang pr. uge 
  • flaskeernærede børn: 1 afføring dagligt
     
  • småbørn: 1-2 afføringer dagligt 

  • større børn: 1 afføring. Hyppigheden af obstipation er usikker, men ca. 10% af alle børn har på et tidspunkt været obstiperet 

Årsag

95 procent er funktionelle lidelser (analfissur, anstrenger sig for at holde på afføring, psykosociale årsager)

5 procent af obstipationstilfælde har en underliggende (organisk) lidelse, cerebral parese, spinale lidelser, Mb. Hirschsprung, hypothyreose, cøliaki, Mb. Crohn, Anoreksi mm.)

Funktionel forstoppelse (obstipation): 2 eller flere af nedenstående kriterier skal være opfyldt mindst 1 gang om ugen i 2 konsekutive måneder hos et barn med et udviklingstrin på mindst 4 år:

  • 2 eller færre afføringer på toilet pr. uge 
  • mindst 1 episode med fækal inkontinens pr uge 
  • historie med ekstrem voluntær tilbageholdelse af afføring 
  • historie med smertefulde eller hårde afføringer 
  • tilstedeværelse af større fækal udfyldning i rectum 
  • historie med afgang af større mængder afføring 

Symptomer

Mavesmerter ofte diffuse, oppustet mave, analfissur, obstipationsbetinget diarré, dårlig eller vekslende appetit, dårlig trivsel, psykologiske problemer, fækal inkontinens, urininkontinens. Barnet kan have skræk for at gå på toilettet – sidder ofte og presser længe.


Diagnostik

Undersøge barnets vægt og højde, klinisk undersøgelse med særligt fokus på abdomen og anus: palpabel udfyldning i venstre fossa kan forekomme. Kan have perianal rødme (i så fald undersøge for streptokokker).

Rectal exploration: Ofte udtamponeret med fæces i ampullen. Diagnosen er klinisk og der behøves sjældent supplerende undersøgelser. Røntgenoversigt over abdomen, vil sædvanligvis vise colon udtamponeret med fæces.


Differentialdiagnoser

Tilgrundliggende lidelser (se ovenfor).

Behandling

I lette tilfælde kostændring med mere væske, fiber og frugt, men i mange tilfælde ender det med medicinsk behandling. Laksantia kan have blødgørende effekt på afføringen (laktulose) evt. sammen med en tarmstimulerende effekt (movicol).

Behandlingen er ofte langvarig i måneder før man opnår maksimal effekt. Har problemet været langvarigt og ampullen fyldt med fæces, må man evt. give et mini-lavement i form af et klyx eller mikrolax.

Desuden regelmæssige tider for afføring med god tid om morgenen, rigelig motion.

Den medicinske behandling kan være mixtur laktulose 1-2 ml/ kg fordelt på 2 doser dagligt eller Movicol® 1g/ kg fordelt på 2 doser som initial dosis – herefter nedtrapning til ½ brev dagligt.

 

 

Seneste artikler

Øvrige artikler i kapitel