Mavesmerter hos børn

Mavesmerter hos børn

Der er talrige årsager til at børn kan have ondt i maven og årsagen varierer meget med barnets alder og køn.

Spædbarnskolik, tremåneders kolik

Karakteriseret ved skrigeture mindst 3 timer dagligt i mindst 3 uger hos det i øvrigt raske spædbarn med normal trivsel og psykomotorisk udvikling.

De fleste tilfælde ophører før barnet er 4 måneder gammel. Forekommer hos 5% af spædbørn og årsagen er helt ukendt, men har været relateret til megen opmærksomhed overfor barnet, komælksoverfølsomhed m.m.

Barnet skriger ofte langvarigt og ofte omkring “ulvetimen” og resten af aftenen, men det kan forekomme på alle tider af døgnet. Mange af børnene trækker benene op under sig og virker forpint – også med grimasseren. Børnene gylper ikke mere end andre børn og afføringen er normal. 

Vejledning og rådgivning i mor-barn-forhold. Det hjælper normalt ikke, at moderen holder sig fra mælkeprodukter, og behandling ved kiropraktor har ikke vist nogen sikker effekt.

Der findes mange teorier, men ingen entydig effektiv behandling.

Zoneterapi kan have effekt.

Appendicitis

Optræder hyppigst hos børn ældre end 3 år, men forekommer i alle aldre og kan være vanskelig at erkende i første leveår. Anamnese, hvor smerterne initialt er diffuse, men efterhånden primært lokaliseres sv.t. højre fossa iliaca med tiltagende peritoneal reaktion.

Der er ofte opkastninger, og der kan være normal afføring og luftafgang samt let temperaturforhøjelse. Barnet ligger ofte stille i sengen, har ikke lyst til at spise,  krummer sig, og trækker arme og ben ind til kroppen. Evt. øm ved rectal exploration.

Akut abdomen hos børn er en vanskelig diagnose og hvis der er mistanke til appendicit bør barnet indlægges akut.

Funktionelle mavesmerter

Smerterne optræder mindst 1 gang månedligt i 3 på hinanden følgende måneder. Er af en karakter så barnet afbryder sine gøremål.  Forekomst af 12-15% hos 10-15 årige.  Varer ofte fra en halv til tre timer. 

Smertefri mellem angrebene. Recidiverende mavesmerter er en diagnostisk udfordring, hvor en grundig sygehistorie og objektiv undersøgelse skal være grundlaget for den videre strategi.

Invagination

Tarminvagination er en tilstand som skyldes, at en del af tarmen har trængt sig ind i tarmafsnittet.

Akut potentiel livstruende. Ved mistanke om invagination bør barnet indlægges akut på børneafdeling med mave-tarm-kirurgisk ekspertise.

Kan forekomme i alle aldre, men typisk i alderen 6-18 måneder. Barnet vil typisk virke akut medtaget pga smerter og blegt, men dette kan også variere med skiftevis skrigeture og passivitet til at barnet virker upåvirket (intermitterende invagination.) Der vil ofte være opkastninger, ingen afføring eller luftafgang, men der kan også være blodig afføring, som kan være kødvandslignende.

Der kan i nogle tilfælde palperes en udfyldning i højre side af abdomen. Abdomen svinger med barnets tilstand fra blød til bræthård og ofte kun med diskrete tarmlyde.

Invaginationen (tarmindkrængningen) forekommer typisk omkring ileocecalstedet.

Hvis man har mistanke til invagination, bør barnet indlægges akut og hvis mistanken opretholdes vil man foretage røntgen af abdomen og/eller ultralydsundersøgelse, som ofte vil vise mangel på luft i hele colon – helt ned til rectum. 

Ofte vil indhældning af kontraststof gennem endetarmen til røntgenundersøgelsen kunne rette tarmen ud og dermed virke som behandling. Hvis indhældning af kontraststof er utilstrækkeligt, eller barnet er meget dårligt, vil behandlingen være akut kirurgi.

Forstoppelse (obstipation):  Ofte diffuse mavesmerter, oppustet mave, analfissur, obstipationsbetinget.

Urinvejsinfektion: Ofte feber, opkastninger og diarré.

 

 

 

 

 

 

Seneste artikler

Øvrige artikler i kapitel