Urinvejsinfektioner hos børn. (UVI) er fællesbetegnelsen på tilstande med baktielle sygdomme.
Urinvejsinfektion opdeles i øvre – og nedre urinvejsinfektion (cystit).
Urinvejsinfektion hos børn < 2 år opfattes altid som en øvre. I almen praksis stilles diagnosen ofte enten ved urinstix, urinmikroskopi eller lokal urindyrkning, men kriterierne ovenfor er gældende.
Symptomer
Symptomerne afhænger af barnets alder, infektionens sværhedsgrad og hvor infektion sidder.
Man skelner mellem børn der har:
Øvre UVI (pyelonephritis): Høj feber, lændesmerter eller mavesmerter ( især hos børn over 4-5 år) eventuelt opkastninger. Påvirket almentilstand er karakteristisk for øvre urinvejsinfektioner. Leukocytose og høj CRP.
Nedre UVI (cystitis): Vandladningssymptomer (inkontinens) , dysuri, pollakisuri, med let eller ingen feber.
Hos børn under 2 år kan symptomerne på urinvejsinfektion være ukarakteristiske med f.eks. feber, diaré, gylpetendens og dårlig trivsel. Derfor bør man altid mistænke øvre urinvejsinfektion hos et barn med feber uden anden oplagt årsag.
Udredning
Der bør foreligge to positive urindyrkninger fra midtstråleurin med vækst af samme bakterie, før iværksættelse af behandling, der dog kan startes straks ved stærk svie ved vandladning.
Urinopsamling bør ske som midt-stråleurin, hvilket er besværligt hos spæde og småbørn, hvorfor børnene kan henvises til børneafdelingen med henblik på korrekt urinopsamling enten som midtstråle eller blærepunktur. Potteurin kan ikke bruges.
Børn under 2 år og børn med øvre urinvejsinfektion bør indlægges på en børneafdeling med henblik på undersøgelser og behandling. Man vil ofte udføre en ultralydsscanning af nyre- og urinvejene under indlæggelsen.
Behandling
