Børneorm med parasitten “Enterobius vermicularis” er den mest almindelige ormesygdom hos børn i Danmark.
Larverne udklækkes i tyndtarmen, mens den voksne orm lever i endetarmen. Hunnen er ca 10 mm lang, mens hannen er mindre. Smitten sker fæko-oral og mennesket er den eneste kendte vært. Hunnen lægger æggene om natten omkring anus.
Symptomer
Analkløe som følge af ormenes livlige bevægelser. Specielt er der kløe om natten. Perianal rødme. Ormen kan ses på afføringen eller omkring endetarmsåbningen
I sjældne tilfælde kan ormene vandre op i vagina og give anledning til vulvovaginit eller salpingit. Hos nogle børn kan der være tale om hyppige recidiverende mavesmerter.
Diagnostik
Man stiller ofte diagnosen ved observation af de levende orme på afføringen, evt. perianalt, bedst et par timer efter barnet er faldet i søvn.
Undersøgelsen af et analaftryk for ormeæg, den såkaldte “scotch-tape”-prøve er sædvanligvis diagnostisk.
Behandling
Hele husstanden skal behandles.
Der gives til voksne og børn > 1 år Mebendazol 100 mg som enkeltdosis i alt 3 gange med 2 ugers mellemrum. Til børn < 1 år gives Pyrvin. Ved evt. recidiv gives 6 behandlinger med mebendazol med 1 uges interval.
Råd særskilt om håndhygiejne og håndvask i forbindelse med toiletbesøg og måltider kan begrænse autoinfestation.
Man bør skifte sengetøj og undertøj hyppigt. Rengør iøvrigt boligen grundigt, specielt i soveværelset.
