Mononukleose er en halsinfektion som forårsages af Epstein-Barr virus (EBV), som primært inficerer B-lymfocytter.
Smittevej
Via spyt. Inkubationstid 4-6 uger.
Epidemiologi
I I-lande er ca 50% af 18-årige immuniseret mod EBV. I U-lande næsten 100 %
Symptomer
Mindre børn kan godt have et asymptomatisk eller subklinisk forløb.
Der kan ses let feber, ondt i halsen. Hovedparten af infektionerne hos voksne og større børn forløber med mere udtalte symptomer.
Efter et par dages utilpashed får patienten høj feber 39-40 C, voldsomt ondt i halsen med stort synkebesvær og universel hævelse af lymfeknuder.
Børnene er alment påvirkede og forløbet kan være langvarigt – også med et langt efterforløb på måneder med udtalt træthed.
Diagnostik
Temperaturforhøjelse (39-40), generaliseret lymfeknudesvulst, tonsilhypertrofi med udtalt rødme og flødeskindslignende belægninger.
Patientens tale bliver snøvlet og der kan være udtalt foetor ex ore, evt. periorbitalt ødem, evt. hepatosplenomegali, og hvis barnet har været behandlet med ampicillin, vil vedkommende ofte udvikle et kraftigt højrødt rash, der kan give anledning til mistanke om penicillinallergi, hvilket der ikke er tale om.
Differentialdiagnoser
Tonsillit af anden årsag – herunder Streptokoktonsillit eller Adenovirus, CMV.
Ved mononukleose uden særlige halssymptomer kan den generalisede lymfeknudesvulst give mistanke om lymfom, leukæmi, eller toxoplasmose.
Udredning
Blodprøver med Hemoglobin, Leucocytter + Differentialtælling + trombocytter, leverstatus, væsketatus. Differentialtællingen kan vise monocytose evt, med atypiske lymfocytter (McKinley-celler).
En hurtig specifik antistoftest (Monospot) kan være positiv tidligt i forløbet, dog sjældnere hos mindre børn, hvorfor at man bør checke specifikke EBV antistoffer (IgM, IgG), hvis den er negativ. Leverstatus ofte patologisk (forhøjet ALAT).
Behandling
Behandlingen er primært symptomatisk. Glukokortikoid giver meget hurtigt og inden for 24 timer lindring af symptomerne, men anbefales ikke generelt.
Ved anaerob overvækst ved tonsillerne gives der nogle gange Metronidazol. Miltruptur forekommer hos < 0,1% – der er således ikke sikkert grundlag for restriktioner i rekonvalescensperioden, som ofte kan vare 1-2 måneder og de fleste børn deltager i aktiviteter afhængig af deres almentilstand, og velbefindende og om der evt. er smerter.