Anorexia er en tilstand med psykisk forårsaget appetitløshed og deraf følgende spiseforstyrrelse med vægttab.
Sygdommen debuterer i puberteten, sjældent omkring 8-10 års aldren. Sygdommen ses 10 gange så hyppigt hos piger
Årsag
Multifaktoriel. Genetiske faktorer spiller ind og der er påvist neurokemiske forbindelser, som menes at have betydning for udviklingen af Anorexia nervosa.
Familiær dysfunktion forårsager ikke spise forstyrrelser, men kan være med til at vedligeholde dem.
Patogenesen opdeles i
-
individuelle faktorer: hunkøn, pubertet, genetik, personlighed, højt ambitionsniveau
-
familiære faktorer: Anoreksi eller Bulimi i familien, traumer
-
kulturelle faktorer: visse erhverv, vestlig levevis
Symptomer
Initialt ser patienten helt normal ud. Der er en udtalt optagethed af selvet, kroppen, udseendet, kalorier og motion og der er et specifikt realitetstab vedrørende vægt, form og udseende. Patienten spiser lidt eller intet og/eller fremkalder opkastninger efter måltidet.
Begynder ligeledes at blive socialt afsporet og det manifeste vægttab gør hende træt og uoplagt, og enkelte bliver deprimeret.
Der ses endokrine forstyrrelser i form af uregelmæssige menstruationer eller amenorré, samt forsinkelse i pubertetsudviklingen.
Patienten interesser sig for mad og madlavning på en sygelig optaget måde, dyrker meget motion og har en forstyrret opfattelse af egen krop, som giver sig til udtryk ved vægttab og vægtfobi.
Patienten forsøger på alle måder at tabe sig, og kombinerer skrappe diæter med overdreven motion og brug af afførings- og slankemidler for at opnå vægttab.
Kendetegnende fund ved Anoreksi:
- Kropsvægt 15% under det forventede eller BMI under 17,5
- Selvinduceret vægttab
- Forvrænget kropsopfattelse
- Sygdommen er potentielt livstruende
- Endokrine forstyrrelser
Klinik
Der kan være lav perifer puls, lavt blodtryk, menstruationsforstyrrelser kan forekomme. Typisk vil der kunne ses fremspringende knoglepunkter som Crista Iliaca, femurkondyler m.m. – ringe fedtmængde i underhuden, ringe muskelmasse.
Patienterne kan være i decideret væskemangel evt. med elektrolytforstyrrelser, lavt indhold af protein, let forhøjede transaminaser og nedsat leukocyttal. Husk altid at måle vægt og højde og ved debut før puberteten, bør man især være opmærksom på tilvæksten i højden.
Diagnostik
Mange medicinske sygdomme med vægttab såsom kræftsygdomme, stop i mavetarm kanalen, infektioner (f.eks tuberkulose), depression, OCD inflammatorisk tarmsygdom, Mb. Addison, hyperthyreose, hypothalamusinsufficiens, diabetes mellitus.
Tilstedeværelsen af den beskrevne vægtangst/ vægttab og urealistiske kropsopfattelse er afgørende for diagnosen.
Udredning:
- Højde og vægtmåling, BMI udregnes
- Måling af temperatur, respirationsfrekvens, puls og BT.
- EKG.
Almene blodprøver: hæmoglobin, leukocytter, differentialtælling, S-jern, koagulationsfaktor 2,7,10 (PP%), S-natrium, S-kalium, S-carbamid, S-creatinin, S-albumin, alkaliske phosfataser, LDH, ALAT, S-bilirubin, bicarbonat, S-zink, S-magnisium, S-calcium ion, S-phosfat, f-B-glucose, S-ferritin, S-amylase, cøliakiscreening (gliadin og endomysiumantistoffer) S-B-12, erytrocytfolat.
- Endokrinologisk status. TSH (myxødemkontrol), S-cortisol og ACTH (binyrebarkfunktion), PTH (parathyreodeahormon), IGF1 (væksthormon).
- Pubertetsstatus med FSH, LH samt hos piger S-østradiol og hos drenge S-testosteron.
- Urinstix med ABS (albumin, blod og sukker) samt Cytur.
- Overveje røntgenundersøgelse af thorax, ultralydsundersøgelse af øvre abdomen, DXA-scanning.
Behandling
Den primære behandling vil som mål have vægtøgning, stabilisering af vægt og genoprettelse af normal menstruationscyklus.
Behandlingen kan begynde på Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling. Dette er indiceret ved svært vægttab (BMI < 14), lav puls og blodtryk, hypoglykæmi, hypokaliæmi, arytmier eller andre tegn på alvorlig organpåvirkning.
Hos børn og unge er det en god ide at sammenligne med vækst- og vægt kurver fra tidligere.
Efter vægtøgning følger genetablering af normale spisevaner, ændring af den forvrængede legemsopfattelse og indlæring af nye vaner, som kan træde i stedet for adfærden i forbindelse med anoreksien. Denne behandling foregår på et psykiatrisk specialafsnit, hvor der samarbejdes mellem psykiatrisk (eller børne- og ungdomspsykiatrisk) afdeling og medicinsk afdeling.
Psykoterapi er en væsentlig del af behandlingen. Resultatet heraf er bedst for patienter med kort sygdomsperiode.
Hvis sygdommen har varet over 5 år, er effekten af psykoterapi mere usikker.
For yderligere information: Psykiske sygdomme – Nervøs spisevægring (anorexia nervosa)
