Forstørrelse af brystkirtlen hos manden. Ca. 30% af mænd over 40 år har brystvæv der kan føles.
Forekommer hyppigt i neonatalperioden (lige efter fødslen) og hos 70% af drenge i puberteten.
Årsag:
- Fysiologisk
– Neonatalperioden
– Puberteten
– Seniet
-
Medikamenter
– Kvindelige og mandlige kønshormoner
– Antiandrogener
– Hjertemedicin (amiodaron, captopril digoxin, enalapril, nifedipin, sprionolakton, verapamil)
- Psykofarmaka (benzodiazepiner, haloperidol, fentiaziner, tricykliske antidepressiva)
– Alkohol, amfetamin, heroin, marijuana
– Fenytoin
-
Endokrin
– Primær hypogonadisme (nedsat produktion af mandlige kønshormoner)
– Hyperprolaktinæmi (forhøjet mælkehormon udskillelse)
– Hyperthyreoidisme (forhøjet stofskifte)
– Androgenresistens (nedsat virkning af mandlige kønshormoner) -
Systemiske sygdomme
– Levercirrhose (skrumpelever)
– Uræmi (nyresvigt)
– Efter underernæring -
Neoplasmer
– Germinalcelle- eller Leydigcelletumor i testes
– Feminiserende binyrebarkadenom eller –carcinom
– hCG secernerende ikke-trofoblastisk tumor
– Cancer mammae – brystkræft - Idiopatisk
Disse årsager fremkalder gynækomasti pga. ubalance mellem østrogens og androgens virkning på mælkekirtlen.
Klinik
Ensidig eller dobbeltsidig forstørrelse af brystkirtlen. Gynækomasti må ikke forveksles med fedtvæv.
Behandling
Når pubertal og medikamentudløst gynækomasti er udelukket, bør der tages blodprøver mhp. nyre- eller leversygdom.
Hvis disse prøver er normale, måles hCG, LH, prolaktin, testosteron og østradiol.
Grundlæggende sygdom behandles, og medikamenter der kan fremkalde gynækomasti fjernes.
Kirurgisk behandling med reduktion af brystvævet kan komme på tale.