Menières sygdom er en kombineret høre- og balancelidelse i det indre øre.
Årsag
Årsagen er endnu uafklaret. Det drejer sig formentlig om påvirkning af det indre øres trykregulation, som fører til overtryk i det indre øre samt tilbagevendende mikro rupturer reissners membran.
Symptomer
Der er tre hovedsymptomer som optræder anfaldsvis:
- Kraftig svimmelhed af rotatorisk karakter
- Svingende hørenedsættelse
- Tinnitus og øresusen
Der forekommer kvalme og eventuelt opkastning under anfaldene, og ofte klager patienten over trykken i og omkring det afficerede øre.
Som regel når patienten at lægge sig, men ved svære anfald kan man styrte om på stedet. Audiogrammet viser fluktuerende perceptivt bashøretab, som i de senere stadier kan udvikle sig til alle frekvenser og blive irreversibelt.
Diagnostik
Audiogram, evt suppleret med grov neurologisk undersøgelse, henvisning til øre- næse- halslæge mhp otoneurologisk udredning og evt. MR-skanning af hjernestamme og cerebellum.
Differentialdiagnoser
Ingen
Behandling
Den rette behandling af Menières sygdom er meget forskellig fra person til person
Pt. har ofte gavn af transportsygemidlerne Marzine, Sepan eller Posrafen som her-og-nu hjælp.
Patienten bør under alle omstændigheder henvises til øre-næse-halslæge.
Livet med Menières Sygdom
Bemærk: Dette afsnit er tilføjet som supplerende information og er ikke skrevet eller gennemgået af en læge.
Hverdagsudfordringer ved Menières sygdom
Menières sygdom kan have stor indflydelse på dagligdagen, da de pludselige anfald af svimmelhed, kvalme og høretab kan være både uforudsigelige og invaliderende. Mange patienter oplever begrænsninger i sociale aktiviteter og arbejdsliv på grund af frygten for anfald. For nogle kan det føre til social isolation og øget stress.
Stresshåndtering og mental sundhed
Stress er kendt for at kunne forværre symptomerne på Menières sygdom. Derfor kan teknikker som mindfulness, meditation og afspændingsøvelser hjælpe med at reducere stressniveauet og muligvis mindske hyppigheden af anfald. Samtaler med en psykolog eller deltagelse i støttegrupper kan også give følelsesmæssig støtte og redskaber til at håndtere sygdommens udfordringer.
Kostens rolle i symptomlindring
Selvom der ikke findes en specifik kost, der kan kurere Menières sygdom, kan visse kostjusteringer hjælpe med at reducere symptomer. En saltfattig kost anbefales ofte, da et lavere saltindtag kan mindske væskeophobning i det indre øre. Derudover kan det være gavnligt at undgå koffein, alkohol og fødevarer, der kan udløse migræne, da disse kan forværre symptomerne.
Motion og balanceøvelser
Selvom balanceproblemer kan gøre fysisk aktivitet udfordrende, kan let motion og balanceøvelser være gavnlige. Øvelser, der fokuserer på at styrke balancen, kan hjælpe med at kompensere for det svækkede balancesystem. Dette kan være alt fra simple gåture til specifikke vestibulære genoptræningsøvelser, som bør udføres under vejledning af en fysioterapeut.
Hjælpemidler i hverdagen
For at mindske risikoen for fald under svimmelhedsanfald kan det være nyttigt at indrette hjemmet med faste støttepunkter, brug af skridsikre måtter og eventuelt anvende stok eller gangstativ. Nogle patienter kan også have gavn af høreapparater for at kompensere for høretabet.
Langsigtet håndtering af sygdommen
Menières sygdom er en kronisk lidelse, som kræver langsigtet håndtering. Regelmæssige lægebesøg og tæt opfølgning hos en øre-næse-halslæge er afgørende for at tilpasse behandlingen og overvåge sygdommens udvikling.
Social støtte og netværk
At leve med en kronisk sygdom som Menières kan være udfordrende både fysisk og psykisk. Det kan derfor være en stor hjælp at deltage i støttegrupper eller online fællesskaber, hvor man kan udveksle erfaringer med andre i samme situation. Dette kan bidrage til følelsen af ikke at være alene om sygdommen og give inspiration til at håndtere hverdagen.
Ved at kombinere medicinsk behandling med livsstilsændringer, mental støtte og praktiske løsninger kan mange patienter opleve en bedre livskvalitet trods sygdommen. Ved spørgsmål eller forværring af symptomer anbefales det altid at kontakte sin læge for professionel vejledning.