Type 1 diabetes er forårsaget af en destruktion af cellerne i bugspytkirtlen (pankreas) der laver insulin. Destruktionen skyldes at kroppens eget immunsystem nedbryder cellerne (autoimmunitet) og menes udløst af fx virus eller toksiske stoffer.
Forekomsten af type 1 diabetes i Danmark er ca. 30.000 og let stigende.
Diagnose
Diabetes mellitus er karakteriseret ved forhøjet blodsukker og skyldes absolut eller relativ insulinmangel og tendens til udvikling af sendiabetiske komplikationer (se senere).
Klinik
Symptomerne udvikler sig over dage, uger til måneder afhængig af, hvor højt blodglukose er.
De karakteristiske symptomer er:
- Øget urin produktion (polyuri)
- Tørst
- Tørhed i munden
- Vægttab
- Træthed og nedsat energi
- Undertiden forekommer genitalkløe
- Forhudsbetændelse
- Svampeinfektion
- Sløret syn
Behandling
Type 1 diabetes behandles altid med insulin
Insulin:
Hurtigt virkende
Intermediært/langsomt virkende
Blandingsinsulin
Insulinanaloger:
Hurtigt virkende
Langtidsvirkende insulin
Blandingsinsulin
Sædvanligvis startes med hurtigtvirkende insulin forud for de tre hovedmåltider og intermediært/ langsomtvirkende insulin til natten.
Er der problemer med forhøjede glukoseværdier efter måltiderne, er behandling med hurtigtvirkende analog insulin forud for måltiderne speciel gunstig, og er der problemer med specielt natlig lavt blodsukker (hyppglykæmi), er behandling med langsomtvirkende analog insulin gunstig.
Kost
- Kulhydratindtag 40-60 energiprocent med vægt på frugt, grønsager, bælgfrugter og fuldkornsprodukter.
- Kostfiberindtaget >40g/dag
- Fedtindtaget bør ikke overstige 35 energiprocent
- Proteinindtag 15-20 energiprocent hos patienter med normal nyrefunktion
- Saltindtag begrænses til < 5-6 g/dag.
Fysisk aktivitet
Regelmæssig fysisk aktivitet mindst 2½ time/uge. Kontraindiceret ved svær retinopati, ved svær neuropati anbefales ikke-vægtbærende aktiviteter.
Mål for behandlingen
Blodglukose før måltider: 4-7 mmol/l
Blodglukose efter måltidet: < 10 mmol/l
HbA1c <53 mmol/mol (7%) dog varsomhed ved nedsat erkendelse af lavt blodsukker
Blodtryk: ambulatorie BT <130/80
LDL kolesterol: < 2,5 mmol/l, ved hjertesygdom < 2.0 mmol/l