Hudvækst i mellemøret [Kolesteatom. Benæder]

Hudvækst i mellemøret [Kolesteatom. Benæder]

Hudvækst i mellemøret er tilstedeværelse af flerlaget forhornet pladeepitel i mellemøret.

Kolesteatom (benæder) kan også være tilstæde i tilstødende luftfyldte celler i knoglevævet bag øret (processus mastoideus).

Årsag

Hyppigst led i kronisk mellemørebetændelse hvor retraktionslomme i trommehinde er opstået pga. mellemøreundertryk gennem længere tid ved tubadysfunktion. Retraktionslommerne er næsten altid lokaliseret til pars flaccida i trommehinden eller til den bagerste del af pars tensa. Kan også opstå pga. metaplasi af mellemørets slimhinde (fx medfødt) eller ved migration af flerlaget pladeepitel fra trommehinden yderside gennem perforation.

Symptomer

  • Der er ved små kolesteatomer meget ofte ingen symptomer
  • Ved større kolesteatomer kommer der ofte infektion og næsten altid destruktion af knoglevæv i mellemøret (fx ossikler) eller processus mastoideus
  • Hørenedsættelse
  • Ildelugtende sekret fra øret

Klinik

Ved otoskopi ses hvidlige masser, skorper eller purulent (ildelugtende) sekret fra perforation i pars flaccida eller retraktion mod sinus tympani (bagtil). Granulationspolypper i pars flaccida.

Differentialdiagnoser

Kronisk otitis media med central perforation af trommehinden.

Diagnostik

Henvises til speciallæge mhp. otomikroskopi.

Behandling

Behandlingen består i at fjerne hudvæksten ved operation dvs. tympanoplastik og mastoidektomi.

Seneste artikler

Øvrige artikler i kapitel