Demens er svækkelse af tidligere opnåede kognitive funktioner, specielt hukommelse, i over 6 måneder.
Årsag
En række hyppige hjernesygdomme med neurodegeneration, som Alzheimers sygdom og demens ved Parkinsons sygdom, men også andre somatiske sygdomme, som Aids, B-vitaminmangel og Myxødem kan forårsage demens.
Primære demensformer
Blandet Alzheimer – vaskulær demens
Andre demensformer
Metaboliske sygdomme, mangelsygdomme, intoksikationer, infektioner, traumer og tumorer.
Symptomer
- Kognitive deficit (dvs. problemer med hukommelse,
- Planlægning
- Kontrol
- Opmærksomhed
- Orienteringsevne
- Indsigt og sprog
- Funktionsændringer i hverdagen, emotionelle
- Adfærdsændringer samt andre neurologiske symptomer afhængig af årsagen.
Demens kan inddeles i tre stadier, ved specielt Alzheimers sygdom forudgået af let kognitiv svækkelse (MCI).
- Let demens: med påvirkning af dagligdagsfunktioner
- Middelsværdemens: med afhængighed af andre
- Svær demens: med nødvendighed af hjælp og pleje døgnet rundt.
Alzheimers sygdom (hyppigste demens) starter med og domineres af hukommelsestab. Patienten forlægger ting, glemmer navne og aftaler.
Lewy body demens (ca. 30% af demente) er kendetegnet ved mange svingninger i bevidsthed og dermed sygdommens sværhedsgrad, synshallucinationer, og som ved Parkinsons sygdom (som ses op til 80% af patienter med Parkinsons sygdom) fald, parkinsonisme og kognitivt specielt problemer med overblik, styring og bearbejdning af synsindtryk (problemer med at tegne ur, to femkanter og en kube).
Frontotemporal demens (10-20% af demente) starter med og domineres af ændret adfærd i form af ligegyldighed, passivitet, rastløshed, overfladisk – eller hæmningsløs adfærd, så patienten virker upassende. I enkelte tilfælde er sprogfunktionen selektivt ramt i startfasen.
Vaskulær demens kan skyldes flere former for sygdom i hjernens kar og symptomerne er derfor vekslende. Vaskulær demens pga. infarkter, multi-infarkt demens forværres i ryk forskellig fra ovenstående former, der forværres gradvist.
Symptomerne ved svær, terminal demens er ens uafhængig af årsag og type.
Diagnostik
Vigtigst er sygehistorie, der oftest må suppleres fra pårørende (hvor længe har generne stået på? er det blevet værre? er patienten depressiv? eller lider af anden pågående sygdom?).
Mini Mental State Examination (MMSE) og Urskivetest (tegn ur med alle tal og visere på 5 minutter i 2) er en god start på en kognitiv vurdering.
Paraklinisk kan normalt rødt og hvidt blodbillede, levertal, nyrestatus, SR, CRP, B12, folat, TSH, Calcium-ion og BS give en god udelukkelse somatiske af differentialdiagnose.
Differentialdiagnoser
Depression, delirium, mental retardering, alderssvækkelse.
Behandling
Foruden evt. behandling af tilgrundliggende sygdom er rådgivning, information og opfølgning af patient og pårørende (inklusiv evt. inddragelse af retten til at køre bil) er vigtigst.
Hos speciallæge i neurologi, psykiatri eller geriatri kan, efter udelukkelse af differentialdiagnoser ved blodprøver og CT-scanning af cerebrum, tilbydes behandling, der stabiliserer symptomerne i en periode.
For yderligere informationom demens se: Alderens sygdomme – Demens hos ældre
Se tillige Psykiske sygdomme – Demens sygdom, Demens med Lewy bodies, Demens ved Alzheimers sygdom
Patientinformation: Demenslinien
