Osteoporose [Knogleskørhed]

Osteoporose [Knogleskørhed]

Knogleskørhed (osteoporose) med nedsat knoglemasse og styrke medfører risiko for frakturer ved almindelig dagligdags belastninger som fald på jorden eller gulvet.


Årsag
 

  • Arv
  • Lav vægt (BMI <19)
  • Tidligere lav-energi-fraktur
  • Tidlig overgangsalder (menopause) 
  • Systemisk behandling med binyrebarkhormon (glukokortikosteroider) i >3 mdr. med doser sv.t. prednisolon >5 mg dgl. Alle patienter der sættes i prednisolon behandling med mere end 7,5 mg og forventet i mere end 1 måned bør gives profylaktisk behandling med kalk og D- vitamin som anført nedenfor.
  • Leddegigt
  • Nyresygdomme
  • Mb. Bectherew
  • Myelomatose
  • KOL 

Klinik

Knogleskørhed, osteoporose giver ikke i sig selv symptomer.

Patienten er oftest en kvinde efter overgangsalderen. Højden er reduceret. Patienten har krum ryg og nedsat afstand mellem ribben og hoftekam. Hyppigst forekommer fraktur af hofte, rygsøjle, overarm, håndled.

Hver 3. kvinde og hver 8. mand vil få knoglebrud, som skyldes osteoporose.


Diagnose

Højdemåling og sammenligning med tidligere målinger. DEXA-skanning (knogleskanning der måler mængden af kalk i knoglerne) med påvisning af T-score i ryg eller hofte <2,5.


Behandling

  • Calcium og D-vitamin som grundbehandling (400 – 1.000 mg calcium plus 20 – 40 mikrogram D-vitamin daglig.
  • Raloxifen anvendes til kvinder med let til moderat osteoporose
  • Bisfosfonater anvendes til forebyggelse og behandling af osteoporose efter overgangsalderen og osteoporose hos mænd
  • Strontiumranelat anvendes til osteoporose efter overgangsalderen
  • PTH behandling kan anvendes til de sværest ramte patienter 

Læs om: D-vitaminmangel [osteomalaci] 

For yderligere information: Osteoporoseforeningen

 

 

 

Seneste artikler

Øvrige artikler i kapitel