Sukkersyge (diabetes mellitus), er en gruppe sygdomme hvor blodets indhold af sukker (glukose) er øget ud over det normale.
- Ved type 1-diabetes er produktionen af bugspytkirtelhormonet insulin stærkt nedsat eller ophævet
Type 2 diabetes – insulinresistens pga. arv og miljø (overvægt-fedme, inaktivitet)
- Ved type 2-diabetes er følsomheden for insulinets virkning på organismens celler nedsat, og insulinproduktionen er utilstrækkelig
Andre specifikke typer
- MODY (maturity onset diabetes of the young), diabetes tilstand der typisk kommer i ungdommen og hvor halvdelen af ens børn arver sygdommen.
- LADA (latent autoimmun diabetes mellitus in adults)
- Andre sjældne genetiske defekter og syndromer
Sekundær diabetes – hvor en anden sygdom eller behandling udløser diabetes
- Kronisk bugspytkirtelbetændelse
- mb Cushing, sygelig overproduktion af binyrebarkhormon
- Akromegali, sygelig overproduktion af væksthormon
- Behandling med binyrebarkhormon (prednisolon eller lignende)
Gestationel diabetes (svangerskabsdiabetes)
Diagnostiske kriterier
Diagnosen kan enten stilles ved:
1) symptomer og forhøjet glukose,
2) ved specifikke glukose værdier eller ved
3) Hba1c.
Ad 1
Ved tilfældig målt forhøjet plasma glukose koncentration og samtidige symptomer på diabetes (tørst, store hyppige vandladninger og vægttab) er diagnosen stillet.
Ad 2 | |||
Venøs | Kapillær | ||
plasmaglukose | plasmaglukose | ||
taget fra arm | taget fra finger/øre | ||
mmol/l | mmol/l | ||
Diabetes | |||
Fasteglukose | ≥7,0 | ≥7,0 | |
og/eller | |||
120-min.værdi under | |||
oral glukosebelastning | ≥11,1 | ≥12,2 | |
Ad 3
Ved Hba1c > 6,5 % (48 mmol/mol) er diagnosen stillet.
Den hyppigste måde at stile diagnosen på for nuværende
OBS: for såvel 2) som 3) skal den diagnostiske prøve gentages (og være forhøjet) på en anden dag.
Bestemmes flere forskellige værdier (fx både plasma glukose og Hba1c) er det den højeste værdi der er afgørende for diagnosen.