Næseblod opstår, når et blodkar i næsehulens slimhinde brister.
Ved blødning fra næsen skelner man mellem:
- Forreste blødning (epistaxis anterior), hvor blødningen stammer fra locus kiesselbachii,Bagerste blødning som er et netværk af arterier og arterioler fortil på næseskillevæggen (septum).
- Bagerste blødning (epistaxis posterior), hvor denne blødning som regel er ateriel og voldsommere, og kommer fra den bagerste del af næsekaviteten.
Årsag
Næseblødning kan skyldes flere ting:
- Næsedråber og næsespray
- Højt blodtryk, selv om dette sjældent er årsag til blødning
- Fremmedlegemer i næsen
- Infektioner i næsen og omgivelserne
En vedvarende let siven af blod eller blodtingeret sekret kan skyldes maligne tumorer i næsen.
Ved morbus Osler (udposninger i de mindre blodkar) vil der være telangiektasier andre steder end i næsen.
Klinik
Ved undersøgelse af næsen (rhinoskopi) ser man ved kraftig blødning ingen detaljer, og det er derfor vanskeligt eller umuligt at vurdere, hvor blødningskilden er i næsen.
Der vil næsten altid være siven af blod på svælgets bagvæg. Den typiske epistaxis anteriorpatient er ofte ikke påvirket udover ubehaget ved at se og smage blod.
Ved kraftigere blødning vil sunket blod medføre kvalme og påvirkning af patientens almentilstand. Patienter med voldsom blødning vil ofte være panikslagne og blodtrykket er ofte højt pga. dette. Efter længerevarende kraftig blødning med stort blodtab kan almentilstanden være domineret af dette.
Differentialdiagnoser
Voldsom blodstyrtning (hæmatemese) eller eller ophostning af blod, der stammer fra luftvejene (hæmoptyser).
Diagnostik
Ved let, vedvarende blødning bør man klinisk eller billeddiagnostisk udelukke maligne processer i næsen eller bihulerne.
Behandling
Man kan som regel standse blødningen ved at klemme næsen sammen mellem 2 fingre i ca. fem minutter.
Det er en dårlig idé at komme vat, papir eller gaze i næsen.
Næseskillevæggens overflade anæsteseres fortil, og man kan herefter elektrokoagulere det blødende kar på locus K. Hvis det ikke hjælper, bør man tamponere næsekaviteten fortil med gaze eller Spongostan eller lignende produkter.
Ved ukontrollerbar blødning (epistaxis posterior) findes blødningskilden næsten altid bagtil i næsekaviteten. Patienten bør under disse forhold behandles på specialafdeling, hvor man kan anvende forskellige typer ballontamponader, varmtvandsskylninger (50ºC) af næsekaviteten eller kirugiske teknikker, der kræver fuld anæstesi.
