Helårsrhinitis, ikke-infektiøst betinget, kronisk eller recidiverende rhinitis.
Rhinitis er betændelse/irritation i slimhinden i næsen og opdeles klassisk i en allergisk form og en ikke-allergisk form (vasomotorisk rhinitis).
Årsag
Den allergiske form skyldes oftest husstøvmider, men kan også skyldes allergi over for husdyr, fødemidler eller skimmelsvamp.
Den ikke-allergiske form er årsagen ofte ukendt, men hos en del patienter kan der være tale om intolerance over for acetylsalicylsyre eller andre NSAID-præparater, som følgelig bør undgås. Nogle patienter reagerer på luftbårne emner som fx røg og forurening fra biler.
Der kan også være tale om bivirkninger til β-blokkere eller ACE-hæmmere.
Symptomer
Som ved høfeber, dog sjældent med øjensymptomer, dvs.:
- Nysen
- Vandig sekretion
- Tlstoppet næse (nasalstenose)
- Næsekløe og irritationsfornemmelse i næsen
Klinik
Diagnosen stilles ofte på sygehistorien. Ved rhinoskopi ser man ofte en fortykket, let blålig (cyanotisk) slimhinde. Hudpriktest bør udføres hos alle patienter med mistanke om helårsrhinitis.
Helårsrhiniter kan udvikle sig til udposninger i slimhinden i næsen (næsepolypi).
Differentialdiagnoser
I princippet alle andre inflammatoriske næsesygdomme (herunder Wegeners granulomatose og sarkoidose). Afgrænsningen kan være vanskelig.
Diagnostik
Hudpriktest og rhinoskopi. CT-scanning hvis der er mistanke om polypi eller recidiverende eller kroniske symptomer på sinuitis.
Behandling
Allergen-elimination om muligt. Desenbilisering kan overvejes. 2.-generations H1-antagonister virker ofte på de irritative symptomer, nysen og vandig sekretion.
Lokal steroidbehandling er ofte meget effektiv. Ipratropium spray er effektiv mod vandig sekretion.
