Nervøs spisevægring (Anorexia nervosa) er en sygdom karakteriseret ved tilsigtet ekstremt vægttab forårsaget og vedligeholdt af patienten selv.
Tilstanden fremkaldes ved undgåelse af fedende føde og ved motionering. Psykopatologisk er derfor styrret legemsopfattelse med fejlagtig oplevelse af at være for tyk og frygt for fedme.
De ledsagende endokrine forstyrrelser medfører ophør af menstruation, svækket libido og nedsat seksuel potens. Sygdommen opstår især hos piger og unge kvinder. Tilstanden er meget sjældnere blandt drenge. Livstidsrisikoen for anorexia nervosa blandt kvinder er mellem 0,5 og 1%.
Årsag
Arvefaktoren er over 50%. Biologiske risikofaktorer er fødselskomplikationer og perinatale sygdomme. Psykologiske og kulturelle risikofaktorer er tidsperiodens kvindeideal med slankekure og overdreven motion og opvækst i familie med anorektisk mor (“double disadvantage” – både arv og miljø).
Symptomer
Anorexia nervosa debuterer ofte blandt kvinder i alderen mellem 15 og 19 år. Sygdommen kan begynde med en slankekur eller appetitløshed i forbindelse med en sygdom. Slankekuren bliver efterhånden mere rigid og ledsages af overdreven motion. Undgåelsen af fedende føde bliver tvangspræget, og patienten tænker efterhånden mest på mad.
Der opstår en forvrænget legemsopfattelse, hvor patienten føler sig tyk på trods af underernærings-tilstanden. Patienten frygter for at tage på. For diagnosen, nervøs anoreksi, kræves der, at vægttabet skal være mindst 15% under det forventede eller BMI skal være mindre end 17,5, samt at der skal være ophør af menstruation som tegn på endokrine forstyrrelser.
Blodtryk, puls og legemstemperatur kan være påfaldende lave. Hovedhår er tyndt og der er lanugohår i ansigtet og på kroppen. Hænder og føder er kolde og blålige (acrocyanose), og evt. er der perifere ødemer. Der er ofte forstørrelse af spytkirtler, som får ansigtet til at virke stort i forhold til det afmagrede legeme.
Ved anorexi kan der være talrige somatiske komplikationer:
- Kardiovaskulære (hypotension og hjerterytmeforstyrrelser).
- Gastrointestinale (dyspepsi, obstipation og fedtlever).
- Urogenitale (nedsat nyrefunktion, amenoré og hypogonadisme).
- Hud (lanugohår, hårtab og negledystrofi).
- Endokrine (lav blodglukose og væksthæmning).
- Bevægeapparatet (muskelatrofi og osteoporose).
- Hæmatologiske (anæmi og leukopeni).
- Elektrolytforstyrrelser (hyponatriæmi, hypokaliæmi, hypokloræmi og hypofosfatæmi).
- CNS (svækkelse af kognitive funktioner).
Mellem 10 og 20% dør af hungertilstanden. Ca halvdelen har stadig store problemer med vægten efter 10 år. Ca. en tredjedel opnår fuld remission.
For patienter med anorexia nervosa er der stærkt øget selvmordsrisiko.
- Psykiske lidelser med vægttab som symptom: Depression, giftfrygt ved psykoser, dissociative og somatoforme tilstande.
- Somatisk sygdom med vægttab/opkastninger: Cancer, hjernetumor, Crohn’s sygdom og AIDS.
Komorbiditet
Forekommer i over halvdelen af tilfældende, hyppigst depression, angsttilstande, misbrug og personlighedsforstyrrelse.
Behandling
Den primære behandling vil som mål have vægtøgning, stabilisering af vægten og genoprettelse af normal menstruationscyklus. Derefter følger genetablering af normale spisevaner, ændring af den forvrængede legemsopfattelse og indlæring af nye vaner, som kan træde i stedet for adfærden i forbindelse med optagetheden af vægt og form. Behandlingen foregår på specialafsnit, hvor der samarbejdes mellem
psykiatrisk eller børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling og medicinsk afdeling.
Psykoterapi er en væsentlig del af behandlingen.
