Anamnesen giver ofte et godt fingerpeg om sygdommen – og den initiale kliniske diagnose viser sig ofte at holde stik.
En grundig anamnese er derfor vigtig, både til diagnose og klarlægning af risikofaktorer.
Symptombeskrivelsen er også vigtig i overvejelsen af differentialdiagnostiske muligheder.
Aktuelle symptomer:
- Smerter; udløsende faktorer, lindrende faktorer, karakteristik af smerter (stikkende, trykkende, jagende), lokalisation, hyppighed, varighed, kommer symptomerne altid ved samme belastningsniveau
- Dyspnø; under belasting, i hvile, i liggende tilstand kaldet ortopnø
- Hjertebanken eller arytmi; konstant, i hvile eller under belastning, anfaldsvis, varighed, faktorer som udløser eller medfører ophør af hjertebanken, fornemmelse af ekstraslag eller et oversprunget slag
- Besvimelse, sortnen for øjnene (grey-out); har der været en besvimelse – var den observeret, varighed, slog patienten sig ved besvimelsen, hyppighed af anfald, udløsende faktorer
- Hævede ben; uni- eller bilateralt, om dagen, – om natten, svinder de om natten
- Sammenfald af symptomer; ofte har patienten flere symptomer samtidigt
Tidligere sygdom:
- Kendt hjertesygdom
- Diabetes
- Nyresygdom
- Lungesygdom
- Neurologiske sygdomme
- Åreforsnævring i benene (claudicatio intermittens )
- Andre sygdomme eller tilstande
Disponerende faktorer:
- Familiær forekomst af hjertesygdom – specielt iskæmiske manifestationer hos personer under 50 år
- Rygning
- Fysik aktivitet
- Alkohol, kaffe
Klinisk undersøgelse, især mhp hjertesygdom
- BT
- Almen tilstand
- Dyspnø i hvile eller ved anstrengelse
- Cyanose
- Halsvenestase
- Hjertestetoskopi
- Lungestetoskopi
- Hepatomegali
- Perifere pulse
- Ankel- og lægødemer
Undersøgelser
- Højde og vægt
- Øvrige undersøgelser afhænger af den kliniske mistanke
- Blodprøver vil som oftest omfatte hæmoglobin, creatinin, Na, K, thyreoideastatus, pglucose, lipider (triglycerid, total cholesterol, LDL og HDL)
Hjertestetoskopi
Denne undersøgelse var tidligere helt central i vurderingen af en hjertepatient. I dag bruges stetoskopi især til at vække mistanke om betydende hjerteklapsygdom – som derefter – snarest – bør undersøges med ekkokardiografi.
De almindeligste mislyde er:
Systolisk mislyd
- Fysiologisk mislyd, dvs tilfældig og uden betydning, høres ikke mindst hos personer med stort minutvolumen f.eks. fravide – og hos slanke; sjældent kraftig – mest tydelig i IC2 sin
- Aortaklapsclerose – og stenose. Kraftig blæsende mislyd – i reglen antages at hvis 2. hjertelyd mangler – så skyldes det at aortaklappen er stenotisk – dette er dog ikke en sikker måde at afgøre det på. Høres bedst i IC 2 dxt og IC3 sin
- Mitralinsufficiens, kan være kraftig – høres bedst over mitralklappen, dvs i venstre fjerde intercostalrum
Diastolisk mislyd – altid patologisk
- Aortainsufficiens, høres langs venstre sternarand – diastoliske mislyde er næsten aldrig så kraftige som systoliske
- Mitralstenose, svag mislyd som næsten kun kan høres med patienten i venstre sideleje.
Ved mislyde hvor årsagen ikke er afklaret – skal udføres ekkokardiografi.
