Akut belastningsreaktion er en forbigående tilstand, der udvikler sig hos et individ uden anden psykisk lidelse.
En reaktion på exceptionel svær fysisk og psykisk belastning af katastrofekarakter, hvor man selv eller ens nærmeste er i livsfare. Den akutte belastning kan være naturkatastrofer, krigshandlinger, svære ulykkestilfælde, grove voldshandlinger, gidseltagning, tortur, voldtægt m.v.
Forekomst af akut belastningsreaktion afhænger af forekomsten af akutte belastninger i det pågældende samfund, så som forekomst af grov vold, voldtægt, naturkatastrofer, krigshandlinger m.v.
Årsag
Belastning af katastrofekarakter og individuel sårbarhed.
Symptomer og diagnose
Der opstår hyperarousal med autonome angstsymptomer som ved generaliseret angst og hyperårvågenhed overfor potentielt truende fare. Der kan være desorientering, bevidsthedsindskrænkning, tilbagetrukkethed, vrede, fortvivlelse, håbløshedsfølelse og ubehersket sorgreaktion. Reaktionen opstår indenfor 1 time og aftager sædvanligvis indenfor få timer og varer højst et par døgn.
Behandling
En akut belastningsreaktion har et naturligt forløb og vil forsvinde spontant. Det gælder om at give patienten ro og orientere patienten mod det velkendte hverdagsliv. I den akutte fase skal der ikke foretages akut krisehjælp. Det væsentligste i den akutte fase er personlig nærvær og at give personen ro, omsorg, praktisk hjælp og reorientering henimod hverdagslivet.
Det er vigtigt at vise engagement og empati, og det kan man især gøre ved at være lyttende. Nogle patienter ønsker i den akutte fase at fortælle om psykotraumet igen og igen, men man bør aflede dem fra stereotype tanker om traumet.
Forsøg på at bearbejde reaktioner vil kunne retraumatisere patienten og forværre tilstanden. Psykologisk debriefing i de første dage er kontraindiceret. Psykoedukation om normale psykiske symptomer og den gode prognose kan være gavnlig.
Psykofarmaka bør ikke gives i den akutte fase, bortset fra et sovemiddel. Hvis der har været søvnbesvær i mere end et par dage, kan der gives et sovemiddel i højest 1 uge. Hvis der efter 2-3 uger fortsat er tegn på akut belastningsreaktion, bør patienten henvises til klinisk psykolog til kriseterapi.
Hvis psykisk hyperarousal (øget alarmberedskab, tendens til sammenfaren) og autonom hyperarousal (nervøsitet, sveden, hjertebanken, rysten m.v.) vedvarer efter 2-3 uger, kan der behandles med propranolol eller clonidin i få uger.
