Punkteret lunge [pneumothorax] er en akut og livstruende tilstand, der kræver hurtig behandling.
Årsag
Pneumothorax er en luftansamling i pleura. Overtryk i thorax der medfører, at hjerte og mediastinum forskydes mod den modsatte side.
Symptomer
Pludselige opstået åndenød (dyspnø). Ved stetoskopi høres endsidig ophævet/svækket respirationslyd og ”hul” perkussionstone på den sammenklappede side.
CAVE
Hurtigt progredierende dyspnø med halsvenestase og faldende blodtryk/takykardi er sene tegn på shock ved trykpneumothorax/ventilpneumothorax.
Behandling
- Indlæggelse mhp. diagnostik og pleuradræn.
- Patienten bør ikke lades uobserveret før der er anlagt sufficient pleuradræn.
- Dvs at en læge eller sygeplejerske bør følge patienten fx i røntgenafdelingen og have udstyr og færdigheder til manuel ventilation og aflastning af evt. trykpneumothorax.
Særlig behandling af trykpneumothorax:
Intervention kan ikke afvente røntgen af thorax
- Pleurapunktur: Anlæggelse af tykt venflon i 2. intercostalrum i medio-klavikulærlinien.
- Der skal indsættes pleuradræn, efter pleurapunkturen som er den livsreddende procedure.
- Venflon efterlades fastgjort med plaster.