Paranoid psykose – kronisk – vedvarende

Paranoid psykose – kronisk – vedvarende

Paranoid psykose er karakteriseret ved ikke-bizarre, langvarige vrangforestillinger som det eneste eller det mest fremtrædende symptom. 

Uden andre væsentlige psykotiske symptomer. Kronisk, paranoid psykose er relativt sjælden. 

Årsag

Psykiske belastninger er af betydning. I mange tilfælde udvikler en paranoid psykose sig antagelig hos en patient med præmorbid paranoid personlighedsforstyrrelse. 

Symptomer

Den kronisk paranoide psykose er i det væsentligste monosymptomatisk. Det udelukker ikke diagnosen, hvis der har været forbigående hallucinationer. Der opbygges et system af vrangforestillinger, som forgrener sig til mange områder, og giver mening for patienten. Vrangforestillingerne kan være f.eks. persekutoriske, grandiose, seksuelle eller religiøse.

Patienter med paranoid psykose ønsker sjældent behandling for deres vrangforestillinger. Når de søger behandling, er det oftest på grund af andre tilstande end de paranoide symptomer , som f.eks. følger af de psykiske belastninger, som deres vrangideer medfører, f.eks. depressive og angstsymptomer. 


Behandling

Effekten af antipsykotika på vrangforestillinger ved paranoid psykose er usikker. Patienterne er oftest non-kompliante.

 

 

 

 

 

 

Seneste artikler

Øvrige artikler i kapitel