Vaskulær demens

Vaskulær demens opstår som følge vaskulære infarkter i hjernen.

Infarkterne kan være store, men oftest er de små og virker ved deres kumulative effekt eller ved deres placering i et område af betydning for andre funktioner (strategisk infarkt demens). 

Årsag

Risikofaktorer for vaskulær demens er hypertensio arterialis, atrieflimren, myokardieinfarkt, koronar hjertesygdom, diabetes mellitus, generaliseret aterosclerose, dyslipidæmi og tobaksrygning. Der er familiær ophobning af vaskulær demens. Ren vaskulær demens udgør ca. 10-15% af alle demensformer. Blandingsformer mellem Alzheimers og vakulær demens forekommer hyppigt. 

Symptomer

Ved vaskulær demens er hukommelsessvækkelsen ofte ikke så udtalt som ved Alzheimers demens. I næsten alle tilfælde er vaskulær demens præget af subkortikale og præfrontale symptomer, så som manglende motivation, initiativløshed, apati, koncentrationsbesvær, affektinkontinens (“tvangsgråd”), svigtende evne til planlægning og udførelse af målrettede handlinger.

Der findes flere typer af vaskulær demens:

Vaskulær demens med akut debut er karakteriseret ved et akut skubvist forløb, hvor gentagne apoleksier medfører dels akut forværring af demensen og dels neurologiske symptomer så som spastisk hemiparese, ensidig refleksovervægt og pseudobulbær paralyse.

Multi-infarkt demens udvikler sig langsommere og opstår som følge af den kumulative effekt af flere infarkter, som kan være lokaliserede i kortex (kortikal demens) eller i hvid substans (subkortikal demens) eller i begge disse områder.

Subkortikal vaskulær demens skyldes småinfarkter i hjernens hvide substans. Forandringerne i hjernens små kar er aldersrelateret aterosclerose (“small vessel disease”). Der er forudgående hypertension. Det er især nervebanerne mellem subkortikale og frontale strukturer, der læderes, og demenssymptomerne får et frontalt præg.

 

Behandling

Behandlingen rettes mod risikofaktorerne (dyslipidæmi, hypertension, atrieflimren, diabetes mellitus m.v.) og forebyggende behandling med thrombocyt-aggretations-hæmmende lægemidler (acetylsalisylsyre og dipyridamol).

 

 

 

 

 

Seneste artikler

Øvrige artikler i kapitel