Mindst 21 procent af bakterierne fra børnehavebørns tarme var i en ny undersøgelse resistente over for et eller flere typer af antibiotika
Forskere har for første gang undersøgt, hvor udbredt resistens er blandt tarmbakterier hos danske børn. Afføringsprøver fra 174 børnehavebørn blev testet.
Indtil for bare få årtier siden fandt lægerne ingen resistens blandt de mange billioner bakterier, som bor i menneskers tyktarm. Men i dag bærer selv små børn rundt på resistente tarmbakterier, viser et nyt studie.
»Vi havde ikke regnet med, at det stod så slemt til hos børnehavebørn. Modsat voksne har små børn ikke været udsat for antibiotika igennem et langt liv, så det er både overraskende og bekymrende, at de alligevel bærer rundt på resistente tarmbakterier,« siger Ulrik Stenz Justesen, der er klinisk lektor og overlæge ved Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Odense Universitetshospital.
Han påpeger, at de nye resultater er endnu et symptom på voksende problemer med antibiotikaresistens. Et problem, som verdenssundhedsorganisationen WHO betegner som en af de alvorligste trusler mod menneskers sundhed.
Børnene er ikke i fare
Ulrik Stenz Justesen understreger, at det er helt ufarligt for det enkelte barn at bære rundt på tarmbakterier, som er resistente over for nogle få typer af antibiotika – så længe der fortsat er andre typer af antibiotika, som kan slå bakterierne ihjel, hvis det skulle blive nødvendigt.
»Som det er lige nu, er det slet ikke farligt for det enkelte barn. Men på det generelle plan er det meget ubehageligt at tænke på, at vi i dag finder resistens selv blandt helt små børn, som aldrig har fået antibiotika. Det viser, at problemet kan gå hen og blive rigtig stort i fremtiden,« siger Ulrik Stenz Justesen.
Et af de bekymrende fund i det nye studie er, at knap to procent af børnenes tarmbakterier er resistente over for en bestemt type antibiotikum, kaldet meropenem, som regnes som meget vigtig i sundhedsvæsenet, fortæller Ulrik Stenz Justesen.
»Det er en type af antibiotika, som er reserveret til behandling af de allersygeste patienter, og som regnes for kritisk vigtigt. »Det er ikke rart at tænke på, at vi begynder at se resistens over for de kritisk vigtige typer af antibiotika,« siger han.
Sådan er børn blevet ‘smittet’
Forskerne bag studiet mener, at de resistente anaerobe bakterier har sneget sig ind i tarmene hos små børn, fordi børn i høj grad får overført tarmbakterier fra deres forældre.
Og jo mere antibiotika vi udsættes for, des flere tarmbakterier udvikler resistens, tilføjer Ulrik Stenz Justesen.
»Hvis du bliver syg og får behandling med antibiotika, slår det ikke kun de ’slemme’ sygdomsfremkaldende bakterier ihjel. Det kan også udrydde din almindelige tarmflora. Men hvis der er nogle få resistente bakterier, som overlever, kan de få lov at sprede sig og lave ballade,« forklarer han og tilføjer:
»På sygehusene ser vi, at de patienter, som får allermest antibiotika, ender med at have fuldstændig resistente bakterier i tarmen. Når man holder op med at bruge antibiotika, vil noget af den normale tarmflora forhåbentlig blive gendannet, men de resistente bakterier er ofte kommet for at blive.
Advarsel: Begræns brugen af antibiotika
Forskerne påpeger, at det nye studie er endnu en god grund til, at brugen af antibiotika skal begrænses mest muligt.
Ulrik Stenz Justesen understreger, at selvom mindst hver tredje dansker bærer rundt på tarmbakterier, som er resistente over for et eller nogle få typer af antibiotika, er det heldigvis stadig sjældent at se patienter med tarmbakterier, som er multiresistente – det vil sige resistente over for mange typer af antibiotika.
»Når vi snakker de rigtig grimme og multiresistente bakterier, er det heldigvis stadig under en procent af de anaerobe tarmbakterier, vi isolerer fra patienterne. De mest almindelige former for resistens blandt tarmbakterierne er heldigvis rettet mod typer af antibiotika, som vi bruger meget lidt af i Danmark.«
»Men det er måske 5-10 procent af danskerne, som bærer rundt på anaerobe tarmbakterier, som er resistente over for de mere anvendelige typer af antibiotika,« siger Ulrik Stenz Justesen.
Kilde: videnskab.dk
(Foto: Shutterstock)
