Redaktionen, 20. november 2026. Ikke en del af lægens tekst. Alt herunder bygger på kilderne nederst.
Tallene i lægens tekst er modelberegninger fra 2019, ikke optalte dødsfald. WHO anslår, at udendørs luftforurening forårsagede 4,2 millioner for tidlige dødsfald i 2019, og at udendørs og indendørs luftforurening tilsammen hænger sammen med 6,7 millioner for tidlige dødsfald om året (WHO).
Akut: Får du pludselig åndenød eller brystsmerter, skal du ringe 112. Har du brug for hjælp uden for lægens åbningstid til noget, der ikke kan vente, kan du ringe til lægevagten på 1813.
Hvad er luftforurening?
Luftforurening er et fællesbegreb for skadelige stoffer i luften. WHO fremhæver især partikler (PM), kulilte, ozon ved jordoverfladen, kvælstofdioxid og svovldioxid. Partikler bruges ofte som et mål for luftforurening, og WHO skriver, at der er stærk evidens for, at de skader helbredet. De vigtigste bestanddele i partikler er sulfater, nitrater, ammoniak, natriumklorid, sod, mineralstøv og vand. Kvælstofdioxid kommer typisk fra forbrænding af brændstof i transport og industri. Partikler dannes ifølge WHO først og fremmest ved forbrænding i transport, energiproduktion, boliger, industri og landbrug.
Hvordan skal du forstå tallene i artiklen?
Lægens tekst refererer en modelberegning fra 2019 af, hvor mange dødsfald der kunne undgås, hvis al menneskeskabt luftforurening forsvandt. Det er et regnestykke, ikke en optælling. Til sammenligning anslår WHO, at udendørs luftforurening i byer og på landet forårsagede 4,2 millioner for tidlige dødsfald på verdensplan i 2019. Når udendørs og indendørs luftforurening regnes sammen, hænger de ifølge WHO sammen med 6,7 millioner for tidlige dødsfald om året. Tallene er forskellige, fordi de måler forskellige ting, og fordi de bygger på forskellige modeller. Fælles for dem er, at luftforurening er en af de største miljørisici for sundheden.
Hvilke sygdomme hænger sammen med luftforurening?
WHO opgør, at 68 procent af de for tidlige dødsfald fra udendørs luftforurening i 2019 skyldtes iskæmisk hjertesygdom og slagtilfælde. Yderligere 14 procent skyldtes kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), 14 procent akutte nedre luftvejsinfektioner, og 4 procent skyldtes lungekræft. Det er med andre ord hjertet og blodkarrene, der rammes hårdest.
Forklaringen ligger i partiklernes størrelse. Ifølge WHO kan både PM10 og PM2,5 trænge dybt ned i lungerne, og PM2,5 kan desuden komme ind i blodbanen. Det giver især påvirkning af hjerte-kar-systemet og luftvejene, men også andre organer kan blive ramt. I 2013 klassificerede WHO's kræftforskningsinstitut IARC udendørs luftforurening og partikler som kræftfremkaldende. WHO skriver desuden, at der begynder at komme tegn på andre virkninger, blandt andet diabetes og neurodegenerative sygdomme.
Du kan læse mere om nogle af de sygdomme, der er nævnt her: astma, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), lungekræft og åreforsnævring og iskæmisk hjertesygdom.
Hvem er mest udsat?
Jo mere luftforurening man udsættes for, jo større er helbredspåvirkningen. WHO peger på, at det især gælder mennesker med kroniske sygdomme som astma, KOL og hjertesygdom, samt ældre, børn og gravide. Hos børn kan luftforurening ifølge WHO give nedsat lungevækst og lungefunktion, luftvejsinfektioner og forværret astma.
Globalt er byrden skævt fordelt. 89 procent af de for tidlige dødsfald fra udendørs luftforurening sker i lav- og mellemindkomstlande, og flest i WHO's regioner Sydøstasien og Vestlige Stillehav. WHO skriver, at 99 procent af jordens befolkning i 2019 boede steder, hvor WHO's retningsværdier for luftkvalitet ikke var opfyldt. I lægens tekst nævnes det, at luften i Danmark er forholdsvis ren sammenlignet med store byer som Beijing, Shanghai og New Delhi.
Luftforurening indendørs
Luftforurening handler ikke kun om udeluften. WHO beskriver, at omkring 2,1 milliarder mennesker i verden laver mad over åben ild eller på ineffektive komfurer med brænde, kul, petroleum eller lignende. Det skaber røg, som i dårligt ventilerede boliger kan have et indhold af fine partikler, der er 100 gange højere end acceptabelt. WHO anslår, at denne indendørs luftforurening var årsag til 2,9 millioner dødsfald i 2021. Kvinder og børn er mest udsatte, fordi de opholder sig mest nær ildstedet.
I Danmark er billedet et andet, men Sundhedsstyrelsen skriver, at de fleste danskere tilbringer meget tid i deres bolig, og at indeklimaet derfor kan være en vigtig kilde til miljøpåvirkninger. Styrelsen nævner tilført udeluft, tobaksrygning, madlavning, tændte stearinlys og brug af brændeovne som kilder til partikler i indeluften. Kvælstofilter dannes ved brug af gaskomfurer, pejse og brændeovne. En europæisk ekspertgruppe har ifølge Sundhedsstyrelsen beregnet, at indeklimaforurening årligt koster 2 millioner sunde leveår i 26 EU-lande, og at to tredjedele af dem skyldes partikelforurening. For Danmark er tallet 22.000 tabte sunde leveår om året. Tobaksforurening er ikke regnet med.
Passiv rygning er en særlig kilde i hjemmet. Læs om passiv rygning og røg i hjemmet.
Hvad kan du selv gøre?
De fleste kilder til udendørs luftforurening ligger ifølge WHO uden for den enkeltes kontrol. Derhjemme kan du til gengæld gøre noget ved indeluften. Sundhedsstyrelsen anbefaler:
- at lufte ud flere gange om dagen med 5-10 minutters gennemtræk
- at bruge emhætten, når du laver mad, og lufte ud bagefter
- at begrænse brugen af stearinlys
- at holde op med at ryge
- at gøre rent en gang om ugen
Sundhedsstyrelsen skriver også, at et dårligt indeklima kan give træthed, hovedpine og irritation af slimhinderne i øjne, næse, svælg og luftveje, og at det kan være årsag til eller forværre alvorlige sygdomme. Har du en lungesygdom eller hjertesygdom, kan du tale med din læge om, hvordan du bedst passer på dig selv. Du kan også læse om sygdomme, der påvirker lungerne.
Hvad kan der gøres i samfundet?
WHO understreger, at luftforurening kræver handling fra politikere og myndigheder inden for energi, transport, affald, byplanlægning og landbrug. Som eksempler nævner WHO renere transportformer og prioritering af kollektiv transport, gang og cykling, energieffektive bygninger, el fra vedvarende kilder som sol, vind og vandkraft, bedre affaldshåndtering og adgang til ren energi til madlavning, opvarmning og lys.
I 2021 udsendte WHO nye globale retningslinjer for luftkvalitet. WHO havde sænket næsten alle retningsværdierne, fordi der var kommet mere viden om, hvordan luftforurening påvirker helbredet, også ved lavere koncentrationer end hidtil antaget. WHO skriver, at næsten 80 procent af de dødsfald, der hænger sammen med PM2,5, kunne undgås, hvis luftforureningen blev bragt ned til de nye retningsværdier. Selv delmålene på vejen har betydning: Ved at nå det første delmål på 35 mikrogram pr. kubikmeter ville omkring 300.000 dødsfald om året kunne undgås.
Hvor mange dør af luftforurening i verden?
WHO anslår, at udendørs luftforurening forårsagede 4,2 millioner for tidlige dødsfald i 2019, og at udendørs og indendørs luftforurening tilsammen hænger sammen med 6,7 millioner for tidlige dødsfald om året. Tallene er beregnede skøn, ikke optalte dødsfald.
Hvorfor er fine partikler farlige?
Ifølge WHO kan både PM10 og PM2,5 trænge dybt ned i lungerne, og PM2,5 kan desuden komme ind i blodet. Det giver især påvirkning af hjerte-kar-systemet og luftvejene, men også andre organer. WHO's kræftforskningsinstitut IARC klassificerede i 2013 udendørs luftforurening og partikler som kræftfremkaldende.
Hvilke sygdomme hænger sammen med udendørs luftforurening?
WHO opgør, at 68 procent af de for tidlige dødsfald skyldes iskæmisk hjertesygdom og slagtilfælde, 14 procent kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), 14 procent akutte nedre luftvejsinfektioner og 4 procent lungekræft. WHO skriver også, at der er tegn på sammenhæng med diabetes og neurodegenerative sygdomme.
Hvem er mest udsat?
WHO peger på mennesker med kroniske sygdomme som astma, KOL og hjertesygdom, ældre, børn og gravide. 89 procent af de for tidlige dødsfald fra udendørs luftforurening sker i lav- og mellemindkomstlande.
Kan luftforurening skade børn?
Ja. WHO skriver, at luftforurening hos børn kan give nedsat lungevækst og lungefunktion, luftvejsinfektioner og forværret astma.
Er luften inde i boligen også en del af problemet?
Ja. Sundhedsstyrelsen nævner tilført udeluft, tobaksrygning, madlavning, tændte stearinlys og brug af brændeovne som kilder til partikler i indeluften. Kvælstofilter dannes ved brug af gaskomfurer, pejse og brændeovne.
Hvad kan jeg selv gøre derhjemme?
Sundhedsstyrelsen anbefaler blandt andet at lufte ud flere gange dagligt med 5-10 minutters gennemtræk, bruge emhætten under madlavning og lufte ud bagefter, begrænse brugen af stearinlys og holde op med at ryge.
Hvad kan stoppe luftforurening?
WHO nævner blandt andet renere transport, energieffektive boliger, el fra vedvarende kilder, bedre affaldshåndtering og adgang til ren energi til madlavning. De fleste kilder til udendørs luftforurening ligger ifølge WHO uden for den enkeltes kontrol og kræver handling fra politikere.