Mange mennesker reagerer på dufte, og bare tanken om et duftlys i stuen eller en ’Wunderbaum’ i bilens forrude giver dem hovedpine, astmatiske anfald eller irritationer i halsen og næsen. (Foto: Shutterstock)
De mest normale duftstoffer i eksempelvis parfume findes kun i så små koncentrationer i luften, at de ikke kan have en sundhedsmæssig indvirkning på mennesker.
Mange mennesker reagerer på dufte, og bare tanken om et duftlys i stuen eller en ’Wunderbaum’ i bilens forrude giver dem hovedpine, astmatiske anfald eller irritationer i halsen og næsen.
Men netop ’tanken’ om duftene kan ifølge ny dansk forskning være årsag til, at mange mennesker reagerer og bliver syge af dem.
De mest almindelige duftstoffer i alt fra rengøringsmidler til forbrugsprodukter findes nemlig kun i så små koncentrationer i luften, at det slet ikke er nok til at have en sundhedsmæssig effekt på ellers sunde og raske mennesker.
I stedet må effekten skyldes andre årsager.
»Ekstremt mange mennesker klager over, at de bliver syge af forskellige dufte. Derfor er det selvfølgelig interessant, om duftene overhovedet findes i mængder, som kan have en toksikologisk (giftig, red.) virkning på mennesker,« fortæller ph.d. Peder Wolkoff, der er indeklimaforsker ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
»Her viser vores forskning, at de fire mest benyttede duftstoffer kun findes i mængder, som ganske vist kan lugtes, men som slet ikke er i nærheden af de koncentrationer, der skal til for at gøre folk syge af dem,« siger han.
35 procent amerikanere siger nej til dufte
Forskellige organisationer, som arbejder på vegne af mennesker, der er særligt overfølsomme over for dufte, forsøger at få duftstoffer forbudt i det offentlige rum – eksempelvis offentlige bygninger.
Den australske forsker Anne Steinermann har lavet forskning, som viser, at næsten 35 procent af en gruppe adspurgte amerikanere fortæller, at de lider af eksempelvis astmaanfald, slimhindeirritation, hovedpine og migræne, som, ifølge dem selv, skyldes duftstoffer i luften på blandt andet deres arbejdsplads.
»Der er ekstremt høje forekomster af folk, som fortæller, at de reagerer på dufte. Tager man for gode varer de undersøgelser, hvor man har lavet tal for, hvor mange mennesker det drejer sig om, er det en ekstremt alvorlig sag,« siger Peder Wolkoff.
Samlet viden fra 180 videnskabelige studier
For at undersøge mulige sammenhænge, der kan forklare de mange tilfælde af mennesker, der klager over dufte, har Peder Wolkoff og kollegaen dr.pharm. Gunnar Damgaard Nielsen indsamlet data fra 180 tidligere publicerede studier omkring blandt andet:
- Målinger af mængden af de forskellige duftstoffer i det offentlige rum
- Grænseværdier, hvor duftstofferne kan have en toksikologisk effekt på dyr eller mennesker
- Undersøgelser af duftstoffernes effekt på eksempelvis øjne, næse og svælg
- Duftstoffernes muligheder for at kombinere med andre stoffer i atmosfæren og danne andre mere skadelige stoffer
- Samlet set peger studierne dog på, at der slet ikke findes nok af duftstofferne i luften til, at det kan have en skadelig effekt.
Således er de højest målte koncentrationer i kontorer, skoler, boliger og så videre langt lavere, end hvad der skal til, for at stofferne kan have en skadelig effekt på slimhinderne i næsen og halsen eller øjnene.
»Vores undersøgelse frikender de her duftstoffer i forhold til, at de koncentrationer, som vi finder dem i i det offentlige rum, skulle være nok til at kunne gøre raske mennesker syge. Det er dog ikke et overraskende resultat for os, som har arbejdet med området i 35 år,« siger Peder Wolkoff.
Koncentrationerne er dog stadig høje nok til, at de kommer over lugttærsklen for, at man kan lugte dem.
Resultat er ikke overraskende
Det er ikke overraskende, at studiet konkluderer, at dufte i indeklimaet primært har en effekt på lugtesansen, men ikke har en allergifremkaldende eller toksikologisk effekt.
Det vurderer Jesper Elberling, der er ph.d. og overlæge på Hud- og Allergiafdelingen på Herlev og Gentofte Hospitaler og tidligere leder af Videncenter for Duft- og Kemikalieoverfølsomhed.
»Det er usandsynligt, at folk får allergi af duftstoffer i de doser, som de findes i i indeklimaet. Det er jeg helt enig i,« siger han.
»Vores egen forskning med patienter peger i samme retning. Nemlig at duftstoffer i indeklimaet primært har sensorisk effekt,« siger Jesper Elberling, der ikke har deltaget i det nye studie.
Resultater i kontrast til patienters oplevelser
Jesper Elberling forklarer, at nogle mennesker formentlig har en højnet sensorisk følsomhed, hvilket blandt andet kan ses ved, at de reagerer kraftigere på smerte.
Det, mener overlægen, også kan være med til at forklare de kraftige reaktioner på indånding af dufte i indeklimaet.
»Resultaterne i studiet står i kontrast til, hvad patienterne ofte beskriver – nemlig at dufte i indeklimaet føles som decideret giftstoffer. Dette er interessant og peger på, at vi ikke er gode nok til at forstå og beskrive de her fænomener, der er relateret til ændring i kroppens sensoriske funktioner, hvor nogle andre mekanismer end de toksikologiske og allergifremkaldende er i spil, når folk bliver syge af duftstoffer,« forklarer Jesper Elberling.
Granskoven dufter – men gør ikke folk syge
Peder Wolkoff benægter ikke, at folk bliver syge – eller føler, at de bliver syge – af duftene. Spørgsmålet er bare, hvorfor de gør det?
Forskeren tillægger blandt andet psykologiske mekanismer en del af skylden.
- Det kan eksempelvis dreje sig om, at astmatikere tror, at nogle bestemte dufte kan forværre et astmaanfald eller være direkte årsag til dem, og de derfor reagerer på lugten, selvom den måske slet ikke har en sundhedsmæssig effekt.
- En anden mulighed er, at folk forbinder en duft med noget negativt, og når de lugter duften, reagerer de på den.
- En helt tredje mulighed er, at mange mennesker, ifølge Peder Wolkoff, mangler generel viden om duftstoffer og derfor frygter kemien og dermed også dufte.
For eksempel vurderer forskeren, at der kan være en vis frygt for, at duftene er syntetisk fremstillede, selvom de rent faktisk er identiske med de naturligt fremstillede.
»Når man lugter noget, og man ikke ved, hvad det er og kilden dertil, kan man reagere på det, selvom det ikke er selve duftstofferne, man reagerer på. Derfor er der også behov for mere generel information omkring, hvad duftkemi er, og hvad der er farligt, samt hvad der ikke er. Mange af de her duftstoffer finder vi jo eksempelvis i granskoven, i haven, eller når vi piller en mandarin,« siger Peder Wolkoff.
Forskeren fortæller også, at de i det nye studie kun har undersøgt de fire mest almindelige duftstoffer og derfor kun kan udtale sig om dem.Det næste skridt, i en større forståelse af, hvorfor nogle mennesker bliver dårlige af dufte, er at kigge på de næste duftstoffer i rækken.
Kilde: Videnskab.dk
