98 millioner amerikanere var en del af det nye corona-studie, som blandt andet kaster lys over, hvor smitten spreder sig mest.
98 millioner amerikanere var en del af det nye corona-studie, som blandt andet kaster lys over, hvor smitten spreder sig mest.
“Det er enestående.” Sådan lyder den første kommentar fra professor Jakob Stoustrup, da han skal beskrive et nyt corona-studie med data fra svimlende 98 millioner amerikanere.
Studiet, der er publiceret i Nature Research, bekræfter, at corona-smitten rammer socialt skævt i samfundet.
Amerikanere i minoritetsgrupper og med lavere indkomst har større risiko for at blive smittet end velstillede amerikanere – simpelthen på grund af den måde, deres hverdag er indrettet på.
“Studiet bekræfter den effekt, at det er borgere i lavere sociale klasser, der tager en stor del af smitten. Det er lavindkomstgrupper og minoriteter, der ikke kan fravælge at gå på arbejde eller har flere forskellige jobs,” kommenterer Jakob Stoustrup.
Samtidig peger studiet på, at risikoen for såkaldte superspreder-begivenheder er størst på restauranter. Dette skal dog læses med store forbehold.
Alligevel mener Jacob Stoustrup, at det nye studie kan fungere som et værktøj til at håndtere åbninger og nedlukninger under coronakrisen.
“Studiet bør helt klart være interessant for danske beslutningstagere,” opsummerer Jakob Stoustrup, der er professor i Anvendt Matematik på Aalborg Universitet og en del af forskergruppen COVID-19-CTRL, og medlem af Sundheds- og Ældreministeriets Referencegruppe, der rådgiver om et nyt COVID-19-varslingssystem.
Et af de umiddelbart mere opsigtsvækkende fund i studiet er som nævnt, at restauranten er det sted, hvor der har været flest smittetilfælde.
Faktisk var der ifølge forskernes modeller fire gange oftere smitte på en restaurant end i et fitnesscenter, som er det næstmest risikable sted, de har undersøgt.
Man skal dog være opmærksom på, at forskerne ‘kun’ har undersøgt 7 hverdags-steder, som, udover restauranter og fitnesscentre, tæller cafeer, hoteller, supermarkeder, psykologklinikker og religiøse bygninger.
Studiet viser altså, at restauranter er det sted med flest smittetilfælde af de 7 udvalgte steder. Men langt de fleste smittetilfælde – faktisk lige over halvdelen – finder imidlertid sted i en sidste kategori, som forskerne har kaldt for ‘øvrige’.
“Øvrige-kategorien tæller for eksempel barer og natklubber, hvor vi har en mistanke om, at smitterisikoen er relativ stor,” påpeger Bjarke Frost Nielsen, der er ph.d.-stipendiat på Niels Bohr Institutet, hvor han forsker i biokompleksitet, der er en slags blanding mellem fysik og biologi.
“Man kan altså ikke konkludere at restauranterne er det største af alle smitte hot-spot. Hvis jeg læste den fortolkning som restaurant-ejer, ville jeg være muggen,” tilføjer han.
Jakob Stoustrup har samme pointer, men når det er sagt, så giver det god mening, at risikoen for superspreder-begivenheder er relativ stor på restauranter:
“Det betyder ikke, at risikoen for at blive smittet isoleret set er større, hvis man går ud og spiser, end hvis man står og sveder i et fitnesscenter.
Smitterisikoen i et fitnesscenter er meget højere end på en restaurant,” siger Jakob Stoustrup og fortsætter:
“Det er et udtryk for, at flere mennesker – og ikke mindst flere forskellige mennesker – går på restaurant end i fitnesscentret. Derfor er risikoen for de superspreder-begivenheder helt naturligt større,” siger han til Videnskab.dk.
Kilde:Videnskab.dk.
Af: Frederik Guy Hoff Sonne
