Lavt blodsukker (Hypoglycæmi) skal mistænkes og blodsukker måles hos alle patienter der er bevidsthedspåvirkede.
Patienter i behandling med insulin er særligt udsatte.
Svær hypoglycæmi kan føre til bevidstløshed, kramper og i yderste konsekvens irreversible hjerneskade.
Biokemisk defineres hypoglycæmi som plasma gulcose under 3,0mmol/l (blodglucose under 2,5mmol/l), men patienterne kan være påvirket før de når denne værdi.
Symptomerne spænder fra
- Træthed
- Usammenhængende tale
- Koldsved
- Hjerterytmeforstyrrelser (tachycardia),
- Hyperventilation, til hypoventilation,
- Bevidstheds påvirkning til bevidstløshed og kramper.
Behandling
Sukkerholdige drikke (en juice brik indeholder 15-20g glucose) eller iv væske.
NB!
Mere koncentreret glucose end isoton (5%) skal helst gives i cubital vener. Det er dog vigtigt at patienterne får glucose, hvorfor man skal benytte de vene adgange man har tilgængeligt i den akutte fase. Gives der ’koncentrerede’ væsker skal der skylles efter med isoton natriumclorid.
Glucose kan give som bolus 25ml 50% glucose iv / 50ml 20% glucose iv / 250ml 5% glucose.
Såfremt der ikke er mulighed for at give per oral eller iv glucose kan der benyttes glucagon i form af GlucaGen pen 1mg s.c. eller i.m.. Da glucaon virker ved at øge leverens produktion af glucose virker dette ikke ved flere dages faste eller ved forudgående indtagelse af alkohol.
Plan
Patienter med insulin induceret hypoglykæmi kan oftest, ved normaliseret BS, klares uden indlæggelse Det kan være en god ide at patienten ses af egen læge inden for de nærmeste dage efter hypoglykæmi tilfældet mhp årsag.
Patienter med oral antidiabetika udløst hypoglykæmi bør indlægges med henblik på senreaktioner.
Læs mere om lavt blodsukker [hypoglykæmi] i kapitlet om Hormoner og storskifte.
