Ruminationsfokuseret kognitiv adfærdsterapi flytter deprimeredes fokus fra abstrakte grublerier – viser nyt studie.
En af de mest udbredte behandlinger for depression er kognitiv adfærdsterapi.
Det er en terapiform, hvor man sammen med behandleren blandt andet taler om indholdet af de negative tanker, der opstår under en depression.
Men nyere forskning viser, at det virker ligeså godt mod depression at beskæftige sig med formen som indholdet af de negative tanker.
“Det her er et af de største studier, der er lavet på området. Vi viser, at terapien har mindst lige så god effekt som den kognitive adfærdsterapi i det nye studie,” siger Morten Hvenegaard, der er Ph.d. og psykolog ved Psykiatrisk Center København og førsteforfatter på studiet, til Videnskab.dk.
I det nye studie bruger man såkaldt ruminationsfokuseret kognitiv adfærdsterapi (RFKAT), der handler om at standse unødige grublerier.
Træner folk til at være i stede i nuet
Rumination er en samlet betegnelse for, når man grubler og har negative tankestrømme, som kører i ring og er svære at afbryde.
RFKAT (ruminationsfokuseret kognitiv adfærdsterapi) går ud på at hjælpe patienten med at standse tankestrømme, der ikke er produktive.
Det kan man for eksempel gøre ved at bede patienten forsøge at lægge mærke til, hvornår tankestrømmen opstår og få dem til at beskæftige sig med noget andet.
“Man kan kigge på, hvad der sætter gang i vanen, og om man kan foretage sig noget mere konkret end at gruble over problemet. Vi træner patienter til at være mere til stede i nuet, men vi har også visualiseringsteknikker, som man kan bruge til at huske på en rar oplevelse og fremkalde samme fornemmelse for at komme ud af tankespindet,” siger Morten Hvenegaard.
“Måske skal patienten være mere medfølende overfor sig selv og tænke på, hvad man ville sige til sin bedste ven i samme situation,” siger Morten Hvenegaard.
Forsker: Det ser lovende ud
RFKAT beskæftiger sig altså i højere grad med, hvornår de negative tanker opstår, end hvad de indeholder. I den mere traditionelle kognitive adfærdsterapi er det omvendt:
“Hvis en patient for eksempel spilder salt på bordet derhjemme og begynder at tænke: ‘Hvorfor gør jeg altid det. Jeg kan heller ikke finde ud af noget,’ så beder vi dem tænke over, om det nu virkelig er rigtigt? Hvad er beviset for det?” forklarer Sidse Arnfred, der er professor MSO og overlæge i Psykiatrien i Region Sjælland om den kognitive adfærdsterapi.
Hun har læst den videnskabelige artikel igennem for Videnskab.dk og synes, at resultaterne ser lovende ud, men er enig med Morten Hvenegaard i, at der skal laves flere undersøgelser.
“Det er ikke fordi, måden, de har undersøgt det på, fejler noget, men det er et såkaldt fase 2-studie. Her viser man, hvordan en mekanisme virker sammenlignet med en anden. Det har de nu gjort på én psykiatrisk klinik. Ved næste studie skal behandlingen bredes ud over flere klinikker,” siger Sidse Arnfred.
Læs om depression og andre psykiske sygdomme i Lægens Leksikon
Kilde: Videnskab.dk / Asbjørn Mølgaard Sørensen
Foto: Shutterstock
