Men hvorfor er det så farligt, og hvad er det præcist, der sker i kroppen og hjernen, når man inhalerer gassen?
Der sker tre ting i kroppen, som skaber rusen, men med rusen følger en risiko, advarer dansk professor i neurovidenskab.
21. januar 2020, har et bredt flertal i Folketinget besluttet at begrænse salget af lattergas.
Men hvorfor er det så farligt, og hvad er det præcist, der sker i kroppen og hjernen, når man inhalerer gassen?
Processen skridt for skridt
Ballonen fyldes først med ren dinitrogenoxid (N2O) – altså, lattergas.
Gassen er helt ren og ublandet, når man indtager den på den måde. Tandlæger og narkoselæger bruger også lattergas, men de blander den med ilt.
“Ligesom med ilt og alle andre gasarter optages lattergas gennem lungerne og kommer derfra ind i blodet,” fortæller Claus Løland, der er professor ved Institut for Neurovidenskab, Københavns Universitet.
“Når gassen ryger ud i blodet, begynder den at have effekter på de proteiner, som den møder. Gassen binder sig til nogle proteiner som nøgler til en lås, og det er her, man begynder at mærke en effekt,” tilføjer han.
Effekten af lattergas varer mellem et til to minutter, hvor du typisk vil få grineflip, føle dig let og afslappet og lidt ude af denne verden.
Tre effekter af lattergas
Der sker tre konkrete ting i dig, der fremprovokerer den effekt, forklarer Claus Løland.
For det første frigives stoffet dopamin (lykkehormon) i hjernens belønningscenter. Det sker, fordi stoffet går ind og blokerer NMDA-receptoren i hjernen, der styrer vores hukommelse og indlæring, men også styrer vores dopamin-produktion.
“Det skaber en følelse af eufori, og det føles fedt, og så får man ofte lyst til at gøre det igen,” fortæller Claus Løland.
For det andet aktiveres den såkaldte GABA-receptor, der findes i nervevæv i hele kroppen. Receptoren aktiveres også af stoffer som sovemedicin og alkohol, så lattergas vil øge effekten af alkohol. En aktivering af GABA-receptoren vil hæmme nervens aktivitet.
“Det giver den her følelse af, at man er lidt ude af verden. Det giver en sløvende, angstdæmpende og muskelafslappende virkning, der gør dine bevægelser ukoordinerede,” forklarer Claus Løland.
Det tredje, der sker, er en smertelindrende effekt, der er lidt svær at lokalisere, men det sker både i hjernen og i rygraden.
Man får en effekt, som hvis man har taget en lille dosis opium eller morfin. Lattergas øger aktiviteten af dynorfin, som er hjernens eget opium.
“Udover en smertelindring så hjælper dynorfin også til følelsen af velvære,”siger Claus Løland.Det er de tre ting, der sker i det vindue på et til to minutter, hvor lattergas-rusen varer.
Risiko for kvælning
Når rusen er ovre, har det én akut effekt: Du bliver faktisk kvalt en smule. Når du trækker vejret, får du ilt til kroppen og hjernen, men i den ene vejrtrækning, hvor du inhalerer en ballon med ren lattergas, indånder du ikke noget ilt.
“Hver gang man fylder lungerne med en gas, der ikke indeholder ilt, så betyder det, at man bliver kvalt en smule. Det skaber en kvælning, som man ikke kan mærke. Fordi man stadig trækker vejret, så vil kroppen ikke sende faresignaler til hjernen om, at den mangler ilt,” forklarer Claus Løland.
Det er ikke nødvendigvis farligt, medmindre man gør det flere gange i streg, forklarer Claus Løland:
“En enkelt inhalation med lattergas betyder nok ikke så meget, men hvis man gør det gentagne gange, så begynder de mest følsomme celler i kroppen at lide. Vores nerveceller er særligt følsomme overfor iltmangel. De har også svært ved at komme sig igen.”
Udover en risiko for iltmangel giver selve rusen også en nedsat balance og risiko for ildebefindende.
Ligesom der er risiko for at få forfrysninger i munden og svælget, hvis man inhalerer gassen direkte fra beholderen.
Udover kvælning og et pludseligt ildebefindende kan lattergas også have længerevarende og kroniske konsekvenser.
“Tager man meget lattergas over længere tid, kan det gå ind og deaktivere det B12-vitamin, man har i kroppen, og på sigt kan det føre til hjerneskader og blodmangel,” advarer Claus Løvland.
Mangel på B12-vitamin kan skabe en affedtning af nervebanerne, og det er ikke godt.
Vores nerver er nemlig omgivet af et fedtlag, der hjælper dem til at lede signaler fra rygmarven. Hvis det fedtlag skades, bliver nervesystemet dårligere til at sende signaler fra rygmarven og ud i resten af kroppen. På den måde kan det skade nervesystemet for altid.
Vitamin B12 er også uundværligt i forhold til at danne nye røde blodlegemer. Det betyder, at man i sidste ende kan lide af blodmangel, der kan lede til træthed, bleg hud og åndenød, når man er fysisk aktiv.
Spørger man Claus Løland, er den korte rus og selvforglemmelse altså ikke risikoen værd.
“Jeg synes, at det ulækkert. Man løber en risiko, og værdien af den risiko, man løber, er meget lidt værd,” siger professoren, der samtidig er chokeret over de unges brug af lattergas
Kilde: Frederik Guy Hoff Sonne, Videnskab.dk.
