Det kan få både personlige og samfundsmæssige konsekvenser, hvis vi ikke kommer til bunds i mænds faldende sædkvalitet, advarer forskere. (Foto: Shutterstock)
I juli i år viste et stort og skræmmende videnskabeligt studie, at mænds sædkvalitet er faldet med 50-60 procent de seneste 25 år.
I samme periode har flere mænd fået testikelkræft, og de to ting mistænkes for at hænge sammen.
Udviklingen kan ifølge forskere true vores fertilitet, og de dystre fremtidsudsigter får Niels Skakkebæk, der er professor ved Afdeling for Vækst og Reproduktion på Rigshospitalet, til at råbe vagt i gevær.
»Vi forstår slet ikke årsagerne godt nok til, at mænds sædkvalitet falder, og at vi har relativt høj hyppighed af testikelkræft.
For at undgå at det kommer til at have store personlige og samfundsmæssige konsekvenser, er der akut brug for at få øremærket langt flere forskningsmidler til at finde ud af, hvorfor det sker,« siger Niels Skakkebæk.
Professoren har netop offentliggjort en artikel om emnet i det videnskabelige tidsskrift BMJ.
Markør for, at der er noget »rivende galt«
Professor Tina Kold Jensen, der forsker i fertilitet og reproduktion ved Miljømedicin på Syddansk Universitet mener også, at det er påfaldende og bør tages meget alvorligt, at sædkvaliteten bliver ved med at falde, mens flere og flere mænd får testikelkræft.
Læs mere: Hvordan undgår man at få dårlig sædkvalitet?
Det er skræmmende, fordi vi ikke ved, hvorfor det sker. Alt tyder på, at det skyldes nogle miljøfaktorer, og det kan være med til at forklare, hvorfor eksempelvis danske mænd har meget dårligere sædkvalitet end deres svenske brødre,« siger Tina Kold Jensen.
Tina Kold Jensen mener ikke, at vi kommer dertil, hvor mænd en dag slet ikke vil være i stand til at lave børn, men den faldende sædkvalitet er en markør for, at der er noget rivende galt.
Men hendes egne studier har eksempelvis vist, at, mænd med lav sædkvalitet også, har et generelt dårligere helbred, at de dør tidligere, og at de oftere bliver indlagt på hospitalet.
Forskerne: »Politikere må på banen«
Hvis vi vil til bunds i sagen, skal forskningen intensiveres, og området skal prioriteres meget højere af såvel universiteterne, sundhedsvæsenet, regeringen og de store fonde, der uddeler midler til forskning, lyder det.
»Der skal simpelthen sættes meget mere massivt ind med nogle flere forskningsprogrammer i reproduktionsmedicin. I dag bruger vi mange penge på fertilitetsbehandling, og selvom det er godt for den enkelte, gør det ikke noget for at forbedre betingelserne for de kommende generationer,« siger Niels Skakkebæk.
Desuden skal forskningen følges op af politisk vilje til at ændre på tingene, siger Tina Kold Jensen.
»Hvis det viser sig, at nogle hormonforstyrrende stoffer er de store syndere, skal de med det samme forbydes, så vi kan få vendt tendensen,« siger hun.
Kilde: Videnskab.dk
