Ved hjælp af 133 forsøg er den mest optimale behandling af ADHD fundet. Men studiet møder kritik.
Ved hjælp af 133 forsøg er den mest optimale behandling af ADHD fundet. Men studiet møder kritik.
En international forskergruppe med dansk deltagelse har samlet en overflod af videnskabelig information i ét stort studie, der har undersøgt, hvordan man bedst behandler børn, unge og voksne med ADHD. Det skriver Videnskab.dk
Studiet slår fast, at førstebehandling altid bør være ikke-medicinsk, eksempelvis ved at minimere effekterne af ADHD i hverdagen.
Det kan være gennem pædagogiske tiltag i skolen, såsom kortere skoledage, eller ved at klæde forældre bedre på til at håndtere et barn med ADHD.
Hvis der alligevel er behov for medicinsk behandling, bør det ifølge studiet være methylphenidat (eksempelvis Ritalin) til børn og amfetamin til voksne, da de begge virker effektivt og er forbundet med færrest bivirkninger.
“Medicinering kan være et vigtigt værktøj for personer med ADHD, og vores studie illustrerer, at på den korte bane kan medicin være en effektiv og sikker behandling til både børn, unge og voksne,” fortæller lektor og læge Andrea Cipriani fra Department of Psychiatry ved University of Oxford i en pressemeddelelse.
I studiet har forskerne indhentet videnskabelig data på effektiviteten af ADHD-medicin over 12 ugers behandling fra 133 kliniske forsøg med 14.000 børn og 10.000 voksne med ADHD.
Men de konkluderer dog også, at de ikke har nok data til at kunne konkludere, hvad der er bedst ved mere end 12 ugers behandling.
“Det er vigtigt at notere sig, at de nuværende data kun gør det muligt for os at sammenligne effektiviteten over 12 uger, samtidig med at vi ved, at mange både børn og voksne benytter sig af disse former for medicin meget længere,” siger Andrea Cipriani.
Der lyder dog også dansk kritik af det nye studie.
En af kritikerne er Ole Jakob Storebø, der er adjungeret professor ved Psykiatrien i Region Sjælland og adjungeret lektor ved Syddansk Universitet.
Han forsker i blandt andet bivirkninger ved ADHD-medicin, og det er også her, han mener, at det nye studie ikke er skarpt nok.
“I studiet undersøger de kun to typer bivirkninger, forhøjet blodtryk og vægttab, og desuden kigger de på frafald fra studierne. Det er lidt slapt kun at kigge på to bivirkninger og undlade at kigge på de alvorlige. Man ved jo ikke, hvorfor folk falder fra studierne. Er det på grund af alvorlige bivirkninger, eller havde de bare lidt hovedpine? Det mangler vi at få svar på,” siger Ole Jakob Storebø.
Han mener også, at forskernes statistiske analyse ikke er stærk nok til at kunne konkludere så solidt, fordi rangeringen af de forskellige lægemidler, som, efter hans mening, er baseret på indirekte analyser af ikke særlig stærk karakter.
Christina Mohr Jensen forstår kritikken, men mener ikke, at det kunne gøres anderledes.
“Det er jo desværre ikke sådan, at forskere har undersøgt de forskellige lægemidler op imod hinanden, så vi har gjort det næstbedste i vores analyse og sammenlignet dem op imod en fælles reference, placebo. Derfor kommer vi med den bedste rangering, som man kan lave på nuværende tidspunkt, og indtil vi får bedre data,” siger Christina Mohr Jensen.
Læs artiklen om ADHD i Lægens Leksikon
Læs artiklen om ADHD hos børn i Lægens Leksikon
Kilde: Videnskab
Foto: Shutterstock
